Synspunkt: Tag Stilling: 200 kroner for en lever

Berlingske Tidende, den 11. april 2008

Af Anthony Aconis er forfatter og direktør i marketingbureauet Fireball

I løbet af de seneste uger har Sundhedsstyrelsen afholdt en større kampagne for at få flere danskere til at tage stilling til organdonation . Målsætningen har været at få flere til at registrere sig som organdonorer for at imødekomme den nuværende og fremtidige mangel på organer. I Berlingske Søndag kunne vi læse, at kampagnen desværre ikke kom i nærheden af sine målsætninger og derfor heller ikke har rykket synderligt ved befolkningens aktive handlinger i forhold til organdonation . Holdninger har vi dog masser af. 85% erklærer sig nemlig for organdonation . Så der er langt fra Holdning til Handling. Og det er jo en skam. For der er menneskers liv på spil.

AL OFFENTLIG KOMMUNIKATION er vigtig. Initiativet til at kommunikere omkring svære spørgsmål ligger hos det offentlige. Diskussioner og emner som ingen andre vil tage ansvaret for eller rettere ingen har en kommerciel interesse i at tage. Derfor er det ekstra trist, når offentlig kommunikation ikke rigtig virker. Når det ikke sker, kan man kun konkludere to ting: Enten bruger man for lidt penge på at sige det, man vil sige, eller så siger man det forkert.

Det, med hvor meget, vil jeg overlade til mediebureauerne. Jeg kan kun konkludere, at lige nu har Sundhedsstyrelsen med et medieforbrug på 4.000.000 kr. fået 19.000 nye donorer. Det giver en grovkornet anskaffelsespris på lidt over 200 kroner pr. nye donor. Det er vel egentlig okay. Lyder i hvert fald som en billig penge for et menneskeliv. For en lever eller en nyre.

Jeg vil hellere forholde mig til hvordan. Kan traditionel reklame overhovedet gøre tricket? Vi i branchen ved, at vi kan knap nok kommunikere folk ned for at købe en liter letmælk. Det virker derfor en smule kejtet at tro, at vi kan kommunikere os til deres lever. Kan offentlig oplysning af den her karakter i virkeligheden være en annonceopgave? Skulle man ikke hellere have skabt en bevægelse? En X-factor ting. Havde det ikke været nemmere at engagere befolkningen gennem store events? Eller hvorfor ikke samle alle de journalistiske dele af medierne frem for de kommercielle og sammen løfte denne afsindigt vigtige og svære opgave?

KENDISEFFEKTEN ER OGSÅ ved at være lidt træt. Hvorfor alle disse lag? Sagens kerne handler nemlig lige præcis om dem, for hvem det her spørgsmål handler om liv eller død. For hvem uret tikker. For hvem livet lakker mod enden. Offentlig kommunikation trænger til at være lidt mere hardcore. Lidt mere »in your face«. Død og organmangel er grimt og ondt. Så gør det grimt og ondt! »Hey, jeg står sgu lige her og dør. Tag stilling til mig. Gør noget!« Don Ø? Annette Heick? Al respekt for dem, men ærlig talt, det er jo ikke en Billedblads ting det her. Eller et TV2 quizshow. Det handler om menneskeliv og det er svært at tro på, at folk vil give deres nyrer eller hjerte væk udelukkende fordi, Don Ø gør.

I en tid med masser af bilagsrod kan man være bange for, at vi også oplever et oplysningsrod. At det Offentlige Danmark i deres (livs)vigtige oplysningsinitiativer ikke fokuserer. Ikke kommer ind til sagens kerne eller tør kommunikere præcist og hårdt. Det er en synd. For det lyder som spild af penge. I det her tilfælde organer.

Sidste år døde 50 mennesker, mens de var på venteliste til et nyt organ. Hvis du er for organdonation så klik dig ind på sundhed.dk og meld dig til. Du skal alligevel ikke bruge organerne til noget, hvis det bliver relevant.