Du er her: Forside Spørgekassen Højtidelighed når kroppen doneres til videnskaben

Spørgsmål

Handlinger tilknyttet webside
Jeg har kontakt med en gammel mand, som ønsker at testamentere hele sin krop til forskning. Det er ham meget magtpåliggende, at en præst får mulighed for at medvirke omkring afskeden. Sådan at der evt. bedes en bøn og lyses en velsignelse, når døden indtræffer på sygehuset, og sådan at der siden hen kan blive en højtidelighed fra en kirke. Hvordan foregår det helt præcist, spørger han? Og skal han skrive noget ned, for at hans ønsker bliver opfyldt? Kan I hjælpe mig med et svar, som jeg kan give videre til ham.

Svar:

Her kan du kopiere et link til Panum Instituttets vejledning for de, der gerne vil donere sin krop til videnskaben - http://icmm.ku.dk/donation/donationvejledningpinsthjemmeside_080403.pdf/

Det er væsentligt at vide præcis, hvilke muligheder for afsked og højtidelighed der er, når kroppen doneres.

Det vil være en fordel at din bekendte skriver sine ønsker om kristne ritualer ind i sit testamente. Så ved han, at ønskerne er kendte og bliver opfyldt og I, som pårørende, ved, at hans ønsker sker fyldest.

I vejledningen fra Panum Instituttet kan du læse mere om mulighederne og måske tage mod opfordringen til at lade en bedemand arrangere alle de praktiske gøremål i forbindelse med død og donation.

Bedemanden kan hjælpe jer med at få kontakt til præsten og hjælpe jer med at få opfyldt de andre ønsker, I måtte have om højtideligholdelse. Både ved døden og ved en senere bisættelse eller begravelse.

Med venlig hilsen Annelise møller

Tilbage til brevkassen