Spørgsmål
Hvordan foregår udtagningen af organer? Jeg søger specielt oplysning om, om der gives narkose og smertestillende medicin som til andre operationer. Jeg ved godt at den hjernedøde ikke oplever smerte - men alligevel.
Svar:
Hej
Man kan kun operere organer ud til organdonation, når man har slået helt fast, at patienten er død. Organdonoren er altså død, derfor kan han/hun, som du siger, ikke opleve smerte af nogen art. Man bedøver alligevel den hjernedøde, da nerverne i kroppen stadig kan give "spjæt", og det er ikke særlig hensigtsmæssigt under en organudtagning. Derfor bedøver man kroppen, for at undgå disse spjæt.
Organudtagningen foregår på det hospital organdonoren er indlagt på. Altså på det hospital hvor hjernedøden er konstateret. En hjernedød flyttes aldrig. Efter organerne er opereret ud, transporteres de ud til de sygehuse, hvor man skal foretage de enkelte transplantationer.
Når de organer, der er givet tilladelse til at donere, er opereret ud, bliver operationssåret syet sammen som ved enhver anden operation. Herefter er forløbet som ved ethvert andet dødsfald på hospitalet. Den afdøde bliver formentlig klædt i det tøj, der er blevet valgt til bisættelse/begravelse, og de pårørende kan tage afsked eller måske være med til at køre den afdøde i kapellet og ligge vedkommende i kisten. Dette afhænger af det enkelte hospital.
Bedste hilsner
Malene Jensen
Transplantationsgruppen