Du er her: Forside Spørgekassen Hvem er pårørende?

Spørgsmål

Handlinger tilknyttet webside
Hej. Inden jeg melder mig som begrænset organdonor vil jeg godt høre hvordan man definerer "pårørende"...? Jeg har to børn (14 og 16 år) fra et tidligere forhold, en kæreste, mor, far og søster. Vil f.eks. min kæreste være pårørende, når vi ikke er gift? Og vil alle blive spurgt, hvis jeg sætter X i at der skal accept fra de pårørende? På forhånd tak for svaret. Hilsen fra Maria

Svar:

Hej Maria

Juridisk set er dine pårørende din familie (forældre, søskende og børn) og en eventuel ægtefælle. Men i den faktiske situation vil din kæreste formentlig være til stede og derfor blive hørt. Om ikke andet så vil din kæreste være kendt af din familie, som kan inddrage vedkommende og høre hans mening.

Og ja, alle dine pårørende vil blive spurgt, hvis du ved din tilmelding sætter kryds ved at donation kræver accept fra dine pårørende. Det er sandsynligt, at lægerne vil spørge den/dem der er til stede på hospitalet,når du eventuelt kan erklæres hjernedød, hvilke pårørende som skal høres i spørgsmålet om organdoantion.

Det er altid en god idé at tale med sine nærmeste og fortælle dem om sin beslutning om organdonation, når man træffer den. På den måde bliver ingen overraskede, såfremt uheldet er ude, og I får lejlighed til at diskutere med hinanden, hvordan I hver især har det. Ved samme lejlighed kan du inddrage din kæreste og gøre det klart for alle, at han også skal høres, hvis det bliver aktuelt.

Mange hilsner

Malene Jensen
Transplantationsgruppen

Tilbage til brevkassen