Glemt adgangskode?
Spørgsmål
Handlinger tilknyttet webside
jeg har en datter med diabetes 1. mit spørgsmål er .... kan jeg "bytte" bugspytkirtel med hende så hun får et sygdomsfrit liv igen.... et underligt spørgsmål ved jeg godt. men vigtigt for mig.
Svar:
Det er nu et meget væsentligt spørgsmål, du stiller.
I Danmark transplanterer man ikke bugspytkirtler og det gør man faktisk ikke ret mange steder i verden af den grund, at resultaterne er for dårlige.
Den transplanterede budspytkirtel holder op med at virke relativt hurtigt og afstødes af kroppen.
Et liv som diabetiker er blevet meget bedre end blot for 20 år siden. Insulin, kanyler og blodsukkerapparater er markant forbedret, samtidig med et stort fokus på, at børn skal kunne affinde sig med det nye vilkår og leve et godt og frit liv.
De forbedrede behandlingsmetoder betyder, at risikoen for følgesygdomme er mindre - hvis altså, at man passer godt på sig selv og sukkersygen.
Din tanke om, at bytte budspytkirtel med din datter er forståelig. Som forældre vil man gøre alt for at hjælpe sine børn.
Hvis vi tænker tanken til ende om transplantation, vil det være et langt mere belastet liv, din datter vil få af det. Den livsvarige tunge medicinering for at undgå afstødning vil være et dårligt bytte for en diabetes.
I Sverige er der spændende forsøg igang.
1-2% af bugspytkirtlen består af Ø-celler, der producerer insulin. Eksperimentet går i korte træk ud på at udvinde sunde Ø-celler og sprøjte dem ind i en diabetespatient.
Det er alt for tidligt at sige noget om kort- og langtidsvirkninger/komplikationer, men det følges tæt i Danmark.
Så måske kan det blive en mulighed på længere sigt.
Med venlig hilsen Annelise Møller
I Danmark transplanterer man ikke bugspytkirtler og det gør man faktisk ikke ret mange steder i verden af den grund, at resultaterne er for dårlige.
Den transplanterede budspytkirtel holder op med at virke relativt hurtigt og afstødes af kroppen.
Et liv som diabetiker er blevet meget bedre end blot for 20 år siden. Insulin, kanyler og blodsukkerapparater er markant forbedret, samtidig med et stort fokus på, at børn skal kunne affinde sig med det nye vilkår og leve et godt og frit liv.
De forbedrede behandlingsmetoder betyder, at risikoen for følgesygdomme er mindre - hvis altså, at man passer godt på sig selv og sukkersygen.
Din tanke om, at bytte budspytkirtel med din datter er forståelig. Som forældre vil man gøre alt for at hjælpe sine børn.
Hvis vi tænker tanken til ende om transplantation, vil det være et langt mere belastet liv, din datter vil få af det. Den livsvarige tunge medicinering for at undgå afstødning vil være et dårligt bytte for en diabetes.
I Sverige er der spændende forsøg igang.
1-2% af bugspytkirtlen består af Ø-celler, der producerer insulin. Eksperimentet går i korte træk ud på at udvinde sunde Ø-celler og sprøjte dem ind i en diabetespatient.
Det er alt for tidligt at sige noget om kort- og langtidsvirkninger/komplikationer, men det følges tæt i Danmark.
Så måske kan det blive en mulighed på længere sigt.
Med venlig hilsen Annelise Møller
Følg med i debatten om organdonation på facebook