Spørgsmål
Hej,
Er det først muligt at være helt sikker på, at et organ vil kunne blive opereret ind i en aftager, når aftageren allerede er bedøvet og ligger klar til implantation af det donerede organ? Jeg mener nemlig at have set en dokumentar, hvor en mand måtte tage hjem med uforrettet sag, efter han var blevet indkaldt til sit transplantationscenter, fordi man mente at have en kompatibel donor, som kunne give ham et nyt hjerte. Men dette var altså ikke tilfældet alligevel.
Og så vil jeg mene, at langt de fleste har bare en smule plak i deres kranspulsårer. Og idet man jo ikke vil belaste en aftager unødigt kommer jeg til følgende spørgsmål: er der en procentgrænse for forsnævring af kranspulsårerne, hvis et hjerte skal kunne indsættes i en aftager, og gør man noget for at udrense den plak, som måtte være i koronararteriesystemet, eller lader man den bare være, såfremt hjertet i sig selv er i en ok fysisk stand i øvrigt?
På forhånd tak for svaret!
Mvh. Martin

Svar:
Hej
Organerne skal forholdsvis hurtigt opereres ind i den patient der skal modtage et nyt organ. Derfor er mange patienter kaldt ind FØR organudtagningen startet og organerne er vurderet en sidste og afgørende gang. Det betyder rigtignok at nogle få patienter oplever at blive sendt hjem, hvis det viser sig - når kirurgen ser organerne - at disse alligevel ikke kan anvendes. Dette sker en sjælden gang på trods af grundig forundersøgelse af donorpatienten. Patienterne der skal transplanteres ER informeret om denne risiko, men selvfølgelig er det hårdt at blive sendt hjem UDEN en transplantation. Der er klare grænseværdier for samtlige undersøgelser / blodprøver, der bliver taget. Altså bliver de allerfleste organer - der ikke er anvendelige til transplantaion - afvist før organudtagningen. Det sker dog alligevel at lægen -når hun/han ser organerne - finder forhold som ikke var synlige på røntgenbillederne eller sporbare via blodprøver.
Bedste hilsner
Maja Nyvang Christensen