Du er her: Forside Spørgekassen Hvad afgør, hvor længe man skal vente på et organ?

Spørgsmål

Handlinger tilknyttet webside
Mit spørgsmål går ud på om nogle vævs- og blodtyper er meget sjældne og ventetiden på et organ (i dette tilfælde en nyre) kan være ekstra lang? Er det egentlig muligt at få oplyst hvilket nummer man er på listen til at modtage en nyre? Jeg er klar over, at det selvfølgelig kommer an på om der er match mellem donor og modtager,men alligevel vil jeg gerne vide om det på en eller anden måde er muligt at sige hvor store chancer man har for at det snart er en selv, der skal modtage en nyre? Min far har fx været skrevet op til en nyre i snart tre år. Håber ikke mit spørgsmål er uforståeligt. Det er bare nogle af de tanker jeg går rundt med.
På forhånd tak

Svar:

Hej

I Transplantationsgruppen har vi ikke adgang til viden omkring, hvornår enkelte personer kan blive transplanteret. Det afhænger af så mange konkrete vurderinger, at det kun er noget den lokale afdeling på det sygehus, din far er tilknyttet, kan svare på. Der er helt faste kriterier, der afgør, hvem der bliver transplanteret, men for at få disse oplyst, skal du kontakte fagfolk, der er ansat på afdelingen.

Bedste hilsner
Maja Nyvang Christensen

Tilbage til brevkassen