Politikerne må også tage stilling til organdonation

Videnskaben og dens rationelle tilgang til verden har bragt det moderne samfund langt til stor gavn for almindelige mennesker. I Nyreforeningen er vi videnskaben dybt taknemmelige. Uden den fandtes hverken dialyse eller transplantation, og alt håb ville være ude for de mennesker, der rammes af nyresvigt.

Men menneskelivet rummer mere end videnskabens rationalitet. I Nyreforeningen møder vi ofte denne sandhed, blandt andet ved spørgsmålet om organdonation . Grunden er, at hjernedødskriteriet udfordrer vores definition af døden. De fleste mennesker kan med deres fornuft godt indse, at når al hjerneaktivitet er ophørt, så er livet uigenkaldeligt slut. Men fordi hjernedød muliggør udtagelse af organer til donation, så opretholder man kunstigt fundamentale livsytringer.

Derfor opstår det paradoks, at "den døde trækker vejret", "den dødes hjerte slår" og "den dødes krop er varm". Derved skabes en kollision mellem vores rationalitet og vores følelsesliv. Så får vi brug for etikken, så den rationelle videnskab ikke tromler vores følelsesliv, men også så vores følelsesliv ikke ekskluderer os fra det ubetingede gode, det er, at organdonation giver mulighed for at give livet tilbage til mennesker, hvis liv afhænger af, at de kan modtage en ny nyre, hjerte, lever eller lunge.

Etisk Råd offentliggjorde kort før jul sine overvejelser og anbefalinger vedrørende organdonation . Det er glædeligt for Nyreforeningen at erfare, at Etisk Råd nu fuldt ud anerkender og anbefaler transplantation som en god behandling. Et meget væsentligt punkt var dog Etisk Råds anbefalinger vedrørende indførelse af formodet samtykke - den ordning, man blandt andet kender fra Sverige og Norge, hvor man, når man er fyldt 18 år, formodes at være donor, medmindre man aktivt framelder sig Donorregistret.

Nyreforeningen er en varm fortaler for indførelse af formodet samtykke, fordi det vil være et meget væsentligt skridt i retningen af at få nedbragt de alt for lange ventelister, der er til en organtransplantation. Tiden på venteliste frarøver patienter uvurderlig livskvalitet og alt for ofte selve livet. Det er uacceptabelt.

Spørgsmålet om indførelse af formodet samtykke har tidligere været drøftet i Det Etiske Råd og er blevet blankt afvist. Denne gang gik 7 af rådets 17 medlemmer faktisk ind for at indføre formodet samtykke. Men flertallet var altså imod, og det var selvfølgelig en skuffelse. På den anden side kom Det Etiske Råd også med anbefalinger, som vi varmt bakker op om, og som vi også mener er centrale for hele debatten om organdonation , uanset om vi har formodet samtykke eller ej.

Hensynet til de pårørende spiller en stor rolle i Etisk Råds rapport. I Danmark er det kun 12-13 procent af befolkningen, der har registreret deres holdning til organdonation hos Donorregistret. Derfor er det ofte de pårørende, der kommer til at stå med beslutningen om, hvorvidt afdødes organer må udtages til donation eller ej. Det er i sig selv en voldsom beslutning at stå med, men beslutningen gøres kun vanskeligere ved, at hjernedød ofte erklæres ved pludselige dødsfald som følge af eksempelvis en hjerneblødning eller en ulykke.

Chokket og sorgen gør, at de pårørende meget ofte siger nej til organdonation , hvis afdødes holdning ikke er kendt i forvejen. Er de pårørende derimod bekendt med, at afdøde har sagt ja til organdonation , så efterkommes afdødes ønske i langt de fleste tilfælde.

I Spanien har man hold af særligt uddannede personer, der rykker ud og tager hånd om de pårørende. Et lignende beredskab kunne med fordel etableres i Danmark, både for at give de pårørende den nødvendige støtte og trøst og også for at forklare med medfølelse og empati, hvorfor det er nødvendigt, at de stilles over for spørgsmål om organdonation , samt forklare, at hjernedøden er lige så uigenkaldelig som hjertedøden, selvom afdøde umiddelbart er varm, har hjerteslag og trækker vejret.

Der er allerede taget skridt i retning af at forbedre håndteringen af de pårørendes situation. Etableringen af Dansk Center for Organdonation har blandt andet som formål at sørge for, at der bliver uddannet personale, som særligt kan håndtere disse vanskelige situationer. Men der er stadig plads til forbedringer på dette område.

Desuden ville det være ønskeligt, hvis man får indført et særligt afskedsritual i de tilfælde, hvor en person afgår ved hjernedøden. Et sådant ritual anbefales varmt af Det Etiske Råd og er for nylig blevet bakket op af landets biskopper.

Den personlige stillingtagen er et andet centralt emne i Det Etiske Råds rapport. Rådet anbefaler, at der i lovgivningen indføres en pligt til at tage stilling. Forslaget ligger i god forlængelse af det beslutningsforslag, der sidste sommer blev fremsat og vedtaget i Folketinget, hvorefter alle over 18 fremover bliver bedt om at tage stilling til organdonation .

Hvis afdødes holdning til organdonation er kendt, så følger de pårørende i langt de fleste tilfælde afdødes ønske. Der er således kun grund til at tro, at vished gør en vanskelig situation nemmere at håndtere. Stillingtagen til organdonation er derfor et hensyn, vi bør vise vore nærmeste, i det tilfælde at ulykken skulle ramme os.

Vigtigheden af personlig stillingtagen gælder naturligvis også i forhold til de patienter, der står på venteliste i årevis til et nyt organ, ja man kan sige på venteliste til et nyt liv. Vi ved fra opinionsundersøgelser, at 80-85 procent af den danske befolkning er positive over for organdonation , men det er kun 12-13 procent, der har registreret deres holdning hos Donorregistret. At forskellen er himmelråbende og alt for stor, er der bred enighed om - også på Christiansborg. I Nyreforeningen savner vi, at man fra politisk hold fastsætter en national målsætning for, hvor stor en andel af danskerne vi som samfund synes skal være registreret i Donorregistret. En sådan målsætning vil kræve en politisk forpligtigelse af en helt anden styrke end det, vi har set indtil nu.

Det vil kræve, at målsætningen bakkes op af de ressourcer, der skal til for at tilskynde danskerne til at tage stilling, så målsætningen kan nås og fastholdes. Men frem for alt vil der skabes en løbende debat om organdonation , der ikke blot vil gavne patienterne på ventelisterne i form af flere registreringer i Donorregistreret, men også øge sandsynligheden for, at spørgsmål om organdonation diskuteres ude i landet.

En af Etisk Råds anker mod indførelse af formodet samtykke er, at formodet samtykke ikke i tilstrækkelig grad bakker op om vigtigheden af at tage personligt stilling. Samfundet har så at sige taget stilling for en. Det er et argument, som vi i Nyreforeningen anerkender har noget for sig.

Vi ved godt, at formodet samtykke ikke kan stå alene. En vedvarende debat om organdonation er vigtig, uanset om vi har formodet samtykke eller ej. Debat om organdonation minder os om, at der er mennesker, hvis liv afhænger af, at de kan få en ny nyre, hjerte, lever eller lunge. Debat om organdonation minder også politikerne om, at det er vigtigt, at vi som samfund fastsætter en klar målsætning om, at der altid skal være et stort antal donorer, så patienter ikke skal stå på venteliste i årevis.

Indførelse af formodet samtykke kombineret med en vedvarende debat om organdonation , og en klar politisk målsætning om at have et højt antal donorer og en bedre håndtering af den vanskelige situation, som pårørende står i ved konstatering af hjernedød, det er drømmen for Nyreforeningen. Indtil den drøm går i opfyldelse, vil vi bede politikerne melde ud, hvor stor en andel af befolkningen de synes skal være registrerede i Donorregistret og sætte midler af til, at vi kan få et effektivt beredskab, der kan tage vare på de pårørende.

Stig Hedegaard Kristensen er formand for Nyreforeningen