Organer deler Etisk Råds medlemmer

Politiken den 18. december 2008

Af Martin Kaae

Da Etisk Råd i 1998 skulle forholde sig til, om alle danskere automatisk skal være organdonorer, medmindre de selv siger fra, var de 17 medlemmer enige:

Man er først donor, når man har tilmeldt sig registeret, lød det klare budskab.

I dag har situationen ændret sig markant. Godt nok vil et flertal på 9 af rådets medlemmer stadig holde fast i kravet om 'informeret samtykke' fra patienten før organdonation . Men 7 medlemmer mener nu, at der skal indføres 'formodet samtykke'. Det vil betyde, at alle er organdonorer, indtil de eventuelt selv melder fra. Et enkelt medlem af Etisk Råd ønsker ikke at tage stilling, før en række andre spørgsmål er afklaret.

Blandt det store mindretal, der vil ændre reglerne, er Etisk Råds formand, Peder Agger.

»Hensynet til patienterne på ventelisterne er det vigtigste, og organtransplantation er en måde at hjælpe dem på. Hvis vi skal hjælpe hinanden i det her samfund, så må hensynet til fællesskabet veje tungere end den abstrakte personlige frihed til at bestemme over kroppen«, siger Peder Agger.

Rådets næstformand, Lotte Hvas, er lodret uenig:

»Det bliver bondefangeri, ligesom når du får noget fra en bogklub, hvor regningen kommer, hvis du ikke lige får meldt fra. Derfor er det vigtigt at fastholde det informerede samtykke, hvor der er plads til at være tvivler. Det er ikke rimeligt, at man skal sige til de pårørende, at nu klapper fælden, for han har ikke fået sig meldt fra registeret. Pludselig tilhører patienten samfundet. Det er fuldstændig urimeligt og helt uholdbart«, siger Lotte Hvas.

Hun argumenterer for tvivlernes ret til at være i tvivl, uden at de bliver tvunget til at være donorer.

»Tonen i debatten er, at det er godt at være organdonor, for så redder man et andet menneskes liv. Hvorimod det rationelle menneske siger, at jeg skal alligevel ikke bruge organerne til noget bagefter. Men jeg mener, at der mangler et sprog til at udtrykke og gøre det acceptabelt at være irrationel. Der er nogle ting i en dødssituation, der kan have stor betydning for en masse mennesker. Det kan være vigtigt at holde en nær pårørende i hånden, når han eller hun ånder ud og dør, uden at man selv kan sætte præcise ord på, hvad det handler om«, siger Lotte Hvas.

Ved begge former for samtykke skal lægerne høre på de pårørende, inden den endelige beslutning træffes, men udgangspunktet er naturligvis et andet, hvis udgangspunktet er, at den hjernedøde patient per definition er donor, medmindre de pårørende modsætter sig.

Holdninger flytter sig med tiden

At Etisk Råd nu er delt i spørgsmålet, hvor medlemmerne tidligere har været enige, er ifølge formand Peder Agger udtryk for, at samfundets holdninger flytter sig, som tiden går. »Vi er i en anden tid i dag end for ti år siden. Kulturen har ændret sig omkring det her, fordi flere mennesker accepterer moderne behandlingsmetoder. Vi ved, at lægerne kan få transplantationerne til at lykkes, og derfor er der også stigende forståelse for, at vi skal lade alle være donorer, medmindre de selv vælger det fra«, siger Peder Agger.

Han forudser, at der om yderligere 10 år vil være et flertal i rådet for formodet samtykke.

»Jeg håber, at vores anbefalinger bliver et positivt bidrag til den videre diskussion. Tit er man for hurtig på aftrækkeren i en opinionsundersøgelse, men når man får tænkt mere over problemstillingen, kan man godt se flere nuancer«, siger Peder Agger.