Pårørendes afsked med donor
Selvom de færreste af os har sat ord på det, har mange af os en forestilling om, hvordan vi gerne vil forlade denne verden. Især tænker vi i den forbindelse på vores pårørende og den svære afsked. Hvordan kan de pårørende tage afsked ved hjernedød? Og hvad nu hvis den afdøde er organdonor?
En hjernedød person ligger på et hospital tilkoblet en respirator. Hvis afdøde eller de pårørende ikke har givet tilladelse til organdonation slukkes rspiratoren, og ingen organer fjernes. Efter respiratoren er slukket vil vejrtrækningsfunktionen hurtigt ophøre. De pårørende kan være til stede, når respiratoren slukkes, og de kan opholde sig ved den afdøde bagefter.
Afskeden ved organdonation er anderledes. De pårørende kan tage afsked med den afdøde både før og efter organudtagningen eller én af delene. Vælger de pårørende at tage afsked før, er den afdøde stadig tilkoblet respiratoren. Det betyder, at brystkassen bevæger sig, og at den afdøde er varm, fordi blodet fortsat iltes og pumpes rundt i kroppen. Derfor kan den hjernedøde forekomme levende, men det er altså kun i kraft af respiratoren. At respiratoren er tilkoblet betyder samtidig, at der vil være god tid til at tage afsked.
Vælger de pårørende at tage afsked efter organudtagningen, er proceduren den, at den afdøde, efter at hjernedøden er konstateret, bliver gjort klar til organudtagningen. Kirurger fra et transplantationscenter ankommer til sygehuset, og de tager det eller de organer ud, som tilladelsen omfatter. Respiratoren slukkes på operationsstuen. Efter organudtagningen sys såret pænt sammen og dækkes med plaster som ved en almindelig operation. Afdøde iklædes det tøj, der er valgt, og overdrages herefter til de pårørende.
Fra beslutningen om organdonation er taget, til operationen er overstået, og den afdøde kommer tilbage til afdelingen igen, kan der gå 12 timer i nogle tilfælde lidt mere. Det skyldes de mange nødvendige forberedelser, der går forud for operationen, og som skal sikre, at organerne transplanteres til de modtagere, hvor de passer bedst. Ikke mindst skyldes det den tid, som selve organudtagningen kræver.