Organdonation : Blev du heller ikke organdonor?

Tog du stilling? Nej, det gjorde du desværre ikke. Men du kunne da ikke undgå at se annoncerne? De var jo helsides og i alle vores dagblade. Men måske er du ved at være allergisk over for endnu en kampagne, hvor du aktivt skulle tage stilling til noget så fremmed som døden, sygdom, lidelse, dybe følelser – så det er jo nemmest at bladre videre, ik?

Og ifølge kampagnen var det ubevidst o.k., for som de skrev: »Du kan sige ubetinget ja eller nej til organdonation . Du kan også give begrænset eller betinget tilladelse«. Hm ja – og?

Kampagnen www.tagstilling.nu til 4 millioner kroner skulle få 50.000 danskere til at melde sig som organdonorer. Men da kampagnen kulminerede forleden, havde kun 19.000 nye besluttet sig for at melde sig.

Det giver ifølge min lommeregner 19 mennesker, som på et eller andet tidspunkt kommer til at donere et organ. Og regner vi videre, har det altså kostet 235.294 kr. per muligt organ – så det kan man måske ikke kalde en succes.

Alligevel er jeg glad for, at man endnu engang har sat fokus på de 615 mennesker, der p.t. venter på et organ. »Ikke mange«, kunne du jo med rette sige, men jeg har været der.

I helvedes forgård – og i et halvt år set mit blod forlade min krop 20 timer om ugen, været uendelig træt, dybt svimmel, kvalme, frysende, kløende, hovedpiner, massevis af indlæggelser, og verden forsvandt for mig.

Jeg ville leve, og jeg ville passe min familie og arbejde, men min livsduelighed var næsten ikke til stede. Og tanken om, at jeg kun blev holdt i live ved hjælp af en maskine, kunne jeg slet ikke have med at gøre.

Og angsten – men jeg holdt ud, kun fordi jeg havde udsigt til at få min kones ene nyre. Og nu, ja – livet er fantastisk.

Desværre er kun få så heldige som jeg – sidste år var det 276 og deres familier.

Og de andre på ventelisten siger det måske ikke, men deres liv er fyldt med angst og meget lidt overskud og et kæmpe ønske om at få et nyt liv.

Et liv, der er værdigt og værd at leve.

Ventetiden er uendelig for mange, ti år for andre, og enkelte er heldige inden for to år.

Til sidst kan du blive fuldstændig desperat, og din ægtefælle, dine børn eller moderen kan ikke holde ud at se sin nærmeste lide tavs eller klagende, mens livet så småt bliver mere og mere rædselsfuldt.

Så derfor! Og selv om jeg i kådhed godt kan kokettere med at sige, »at jeg har taget mit reservedelslager med«, når min kone og jeg er ude, har det for mig intet at gøre med, at vi kan blive betragtet som en reservedel som organdonor.

For mig handler det om at redde liv, medmenneskelighed, samfundssind og det at tage et ansvar.

Moral og etik kan være svære størrelser, men hvis jeg har mulighed for at redde min nærmeste, min elskede og mit ukendte medmenneske – har jeg så ikke pligt til det?

Kampagnen er garanteret ikke den sidste, for som sundhedsminister Jakob Axel Nielsen siger: »Folk får bare ikke gjort noget aktivt ved det. Dér vil jeg godt appellere til, at danskerne forstår, at en gyldig stillingtagen er hver enkelt danskers personlige ansvar«.

Egentlig kan man jo ikke klandre myndighederne, for de kommer jo med en ny kampagne igen og igen – og det er jo »folks personlige ansvar«, som ministeren siger. Efter min mening bør ministeren nu tage et langt større ansvar, hvis det nogensinde skal lykkes at få de ventelister afgørende mindre.

Kampagner du’r ikke mere – tagstilling.nu taler jo for sig selv!

Vi kommer ikke uden om, at skal det batte noget, ja, så skal vi alle være tilmeldt donorregistret fra fødselen.

Så er det lige pludselig vores alle sammes ansvar – og stadig et personligt ansvar, om man aktivt vil framelde sig registret.

I Spanien, i Holland kan de – i Danmark kan vi? Se det er at tage ansvar.

Og så er der lige den kæmpe sidegevinst, at vi hermed også bidrager til at begrænse den globale ulovlige ulykkelige handel med organer.

Tænk, hvis vi turde.

Fejl og fakta d. 14.04.2008

Der var desværre faldet en mellemregning ud i artiklen ’Blev du heller ikke organdonor?’ på side 9 i 2. sektion 10. april. Kampagnen www.tagstilling.nu har givet 19.000 nye potentielle organdonorer. Da mindre end 1 promille af dem rent faktisk kommer til at donere et organ, har kampagnen altså højst givet 19 nye donorer. Da kampagnen kostede 4 millioner kroner, giver det cirka 210.000 kroner per muligt organ.