Vores politik

Transplantationsgruppens holdning til organdonation

Generelt

Det er en mærkesag for transplantationsgruppen, at tilbudene til organsyge patiente er så gode som muligt. Både før, under og efter en transplantation. 

Efter vor mening bør den nationale sundhedspolitiske indsats klart sigte mod, at alle, der har behov for en organtransplantation, kan få tilbudt en sådan uden længere ventetid. Dette må gælde uanset hvilket organ, patienten mangler. Udsigterne til at modtage et organ for patienter på venteliste i Danmark er lange. Ved udgangen af 2007 stod der 600 personer på venteliste til et nyt organ. Derfor er det afgørende, at antallet af organdonorer i Danmark øges, hvilket vil ske, hvis flere tager stilling til organdonation. Dette ville medføre, at ventelisten til transplantation af alle typer organer kan nedbringes betydeligt. Kortere ventelister vil medføre reddede menneskeliv og øget håb og livskvalitet for patienter på venteliste. Kortere ventelister vil betyde store besparelser på de offentlige sundhedsudgifter til behandling af patienter på venteliste. Endelig vil kortere ventelister betyde, at en stor del af patienterne hurtigere kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og dermed bidrage positivt til samfundsøkonomien som helhed.

Konkrete tiltag

Transplantationsgruppen opfordrer til en øget indsats for at få gennemført flere transplantationer og nedbringe ventelisten til transplantationer i Danmark. Dette kan primært gøres ved at flere tager stilling til organdonation, men også ved at personalet på alle landets sygehuse øger opmærksomheden på muligheden for donation og transplantation.

a) Behov for øget informationsindsats
På den baggrund opfordrer Transplantationsgruppen til en øget informationsindsats over for den danske befolkning med henblik på at få flere til at tage stilling. Transplantationsgruppen ønsker derfor, at alle i befolkningen, når de fylder 18 år eller i øvrigt kommer i kontakt med det offentlige, automatisk får tilsendt informationsmateriale om organdonation og frankerede tilmeldingskort til donorregistret. Dette kunne fx ske, når danskere får nyt sygesikringskort, kørekort m.v. Dette vil over en årrække øge antallet af tilmeldte til donorregistret. Dog vil dette tiltag først for alvor kunne mærkes på ventelisterne over en årrække, og det hjælper ikke de godt 600 danskere, der i dag står akut på venteliste til at få et nyt organ. En øget informationsindsats bør derfor også indeholde oplysningskampagner, der kan få flere danskere til at tage stilling til organdonation her og nu. Det er særdeles vigtigt, at befolkningen tager stilling til organdonation. Danske erfaringer viser, at såfremt en hjernedød patient ikke har taget klar stilling til organdonation via Donorregistret eller sammen med sin nærmeste familie, vil de efterladte pårørende være usikre og i mange tilfælde modsætte sig tilladelse til organdonation. Hvis den hjernedøde patient derimod har taget stilling til
spørgsmålet om organdonation, følger de efterladte pårørende den afdødes ønske.

b) Behov for konsekvent hospitalspraksis
Derudover påpeger Transplantationsgruppen, at der også indenfor sundhedssektoren bør sættes fokus på de enkelte sygehuses procedurer i forhold til hjernedøde patienter. Det er vigtigt, at muligheden for, at en hjernedøds organer kan benyttes til transplantation i alle tilfælde bliver overvejet. Derfor må ledelse og personale på sygehusene arbejde efter faste procedurer, der sikrer, at muligheden for transplantation bliver overvejet og hvis muligt gennemført. Samtidig må det sikres, at de rette forholdsregler overfor pårørende bliver truffet, og at den hjernedødes stillingtagen respekteres. I den forbindelse er det vigtigt, at sygehuspersonalet er uddannet til at tage hånd om de pårørende til hjernedøde og forklare dem om procedurerne og perspektiverne i en transplantation. I den forbindelse er det også vigtigt, at personalet på de afdelinger, der har med hjernedøde patienter at gøre, selv har taget positivt stilling til spørgsmålet om organdonation og er velinformeret om procedurerne ved en transplantation.

c) Behov for flere undersøgelser af befolkningens holdning til organdonation
Transplantationsgruppen opfordrer til, at der bliver iværksat flere undersøgelser af befolkningens holdning til organdonation. Grundige undersøgelser, der eksempelvis kombinerer kvantitative og kvalitative metoder, vil kunne give værdifulde informationer om, hvilke barrierer, der står i vejen for, at flere tager stilling til organdonation, og hvorfor nogle danskere er mindre tilbøjelige end andre til at melde sig som organdonor. Sådanne undersøgelser vil samtidig være en stor hjælp til at målrette den fremtidige informations- og kampagneindsats mod befolkningen eller dele af befolkningen.

d) Formodet samtykke
Formodet samtykke indebærer, at man ved det fyldte 18. år automatisk er donor og selv aktivt skal melde fra, hvis man ikke vil være donor. Denne politik anvendes bl.a. i Spanien og Østrig. Transplantationsgruppen drøfter løbende spørgsmålet om formodet samtykke og tror, at det også i fremtiden vil være relevant at drøfte indførelsen af formodet samtykke i Danmark.