Du er her: Forside Om os Om os
Handlinger tilknyttet webside

Om os

Hvem er vi?
Transplantationsgruppen er en sammenslutning af patientforeninger, der varetager interesser for transplanterede og for patienter, som venter på en organtransplantation.

Gruppen består af: Diabetesforeningen, Hjerteforeningens hjerte- og lungetransplantationsklub, Hjerteforeningen, Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Leverforeningen, Lungeforeningen Boserup Minde, Danmarks Lungeforening, Nyreforeningen, Bloddonorerne i Danmark og Alfa 1-Danmark.

Klik her for at finde adresser og telefonnumre til de 10 patientforeninger

Transplantationsgruppen er en selvstændig organisation, der støttes økonomisk af Sundhedsstyrelsen, som vi også løbende koordinerer vores informationsaktiviteter med. Vi har kontor i Vanløse i Nyreforeningens lokaler.

Transplantationsgruppens formand er Jan Rishave, der selv er nyretransplanteret og næstformand er Nuria Ebbesen. Transplantationsgruppens projektkoordinator er Maja Nyvang Christensen.

Transplantationsgruppens indsats
Transplantationsgruppen arbejder aktivt med at informere om organdonation og transplantation med det formål at få flere til at tage stilling til organdonation. Dette gør vi via pressemeddelelser til landsdækkende aviser om nyt på donationsområdet, samt Informatørkorpset, der består af transplanterede og pårørende. Informatørerne tager ud og holder foredrag om organdonation. Derudover driver vi hjemmesiden www.transplantation.dk.

Læs Transplantationsgruppens politik