Stilesæt

Løs én af følgende opgaver:

1) Giv en analyse og fortolkning af Rembrandts ”Anatomi-lektionen” (billedet er ikke tilgængeligt via denne hjemmeside). Overvej med udgangspunkt heri menneskets forhold til den teknologiske/medicinske udvikling.

2) Hvilken betydning har fortidige og nutidige fiktioner på moderne menneskers holdning til organdonation?
I din besvarelse skal indgå en kortere analyse og fortolkning af uddraget af Mary Shelleys Frankenstein.

3) Diskuter med udgangspunkt i Adam Oehlenschlägers ”Lær mig, o Skov” menneskets behov for et liv og for en død.

4) Hvilke krav bør man stille i forbindelse med en organdonation ? Inddrag ”stilesættes” nyhedsbreve/artikler i dine overvejelser.

5) Hvordan bør det enkelte menneske reagere på spørgsmålet: ”Vil du være organdonor ?” Inddrag materiale fra ”stilesættet”.

Besvarelsen kan være:

I. en ”dansk stil”
II. et essay
III. en hjemmeside

Hvis besvarelsen er en hjemmeside skal der skives en argumentation for valg af medie samt en argumentation for hjemmsidens opbygning. Hjælp til at opbygge hjemmesiden kan hentes på www.emu.dk



Mary Shelley (1797 – 1851): af ”Frankenstein” (1816, udg.1818)

Som gammel beretter Victor Frankenstein om de eksperimenter han som ung lægestuderende foretog.

Et af de fænomener som især havde tiltrukket sig min opmærksomhed, var opbygningen af det menneskelige legeme, og faktisk ethvert levende dyrs. Hvorfra, spurgte jeg ofte mig selv, udgik livets princip? Det var et dristigt spørgsmål, og det var altid blevet betragtet som en gåde; men hvor mange ting er vi ikke på nippet til at få kendskab til, hvis ikke fejhed og ligegyldighed afholdt os fra vore undersøgelser? Jeg overvejede disse omstændigheder i mit sind og bestemte mig til for fremtiden med større udførlighed at beskæftige mig med de grene af naturfilosofien der havde forbindelse med fysiologien. Hvis jeg ikke havde været besjælet af en næsten overnaturlig begejstring ville min beskæftigelse med dette studium have været utålmodig og næsten uudholdelig. For at undersøge årsagerne til liv, må vi først ty til døden. Jeg blev bekendt med den anatomiske videnskab, men dette var ikke tilstrækkeligt. Jeg måtte også iagttage det menneskelige legemes naturlige forfald og forrådnelse. I min uddannelse havde min fader truffet de største forholdsregler mod at mit sind skulle præges af overnaturlige rædsler. Jeg erindrer ikke at have skælvet ved en beretning om overtro eller frygtet et genfærds tilsynekomst. Mørket havde ingen indvirkning på min fantasi, og en kirkegård var for mig blot et opbevaringssted for legemer, der var berøvet livet, og som fra at være et sæde for skønhed og styrke nu var blevet føde for orme. Nu måtte jeg undersøge årsagen til dette forfald og var tvunget til at tilbringe dage og nætter i gravhvælvinger og lighuse. Min opmærksomhed var rettet mod alle de ting der er mest uudholdelige for de menneskelige følelsers skrøbelighed. Jeg så hvordan menneskets smukke form blev nedbrudt og ødelagt; jeg så dødens forrådnelse efterfølge livets blomstrende kinder; jeg så hvordan ormen arvede øjnenes og hjernens vidundere. Jeg standsede og undersøgte og analyserede alle årsagssammenhængens detaljer, som de fremtrådte i forandringen fra liv til død, og fra død til liv, indtil et pludseligt lys gik op for mig midt i dette mørke – et lys så strålende og forunderligt og dog så enkelt at jeg, om end jeg blev svimmel ved tanken om de umådelige muligheder det åbenbarede, var overrasket over at det, iblandt så mange geniale mænd som havde rettet deres undersøgelser mod den samme videnskab, alene skulle være mig beskåret at opdage en så forbløffende hemmelighed.
Husk på at jeg ikke beretter om en vanvittigs vision. Så sandt som solen skinner på himlen er det som jeg nu erklærer rigtigt. Et mirakel har måske fremkaldt det, men opdagelsens stadier var klare og sandsynlige. Efter døgns utroligt arbejde og udmattelse lykkedes det mig at opdage årsagen til udvikling og liv; ja, mere end det: jeg blev selv i stand til at skænke liv til livløst stof.
Den forbløffelse jeg først havde følt ved denne opdagelse veg snart for henrykkelse og begejstring. At jeg efter at have tilbragt så megen tid med besværligt arbejde, straks nåede mine ønskers mål, var den mest opmuntrende fuldbyrdelse af mine anstrengelser. Men denne opdagelse var så stor og overvældende at alle de trin hvorved jeg efterhånden var blevet ført frem til den, var udvisket og jeg så kun resultatet. Det der havde været de klogeste mænds studium og heftige ønske siden verdens skabelse, var nu inden for min rækkevidde. Ikke således at det som ved et trylleslag alt sammen straks stod for mig: den viden jeg havde fået, var snarere sådan at den kunne lede mine bestræbelser så snart jeg rettede dem mod genstanden for min søgen, end at den viste mig denne genstand allerede opnået. Jeg var som den araber der var blevet begravet sammen med de døde og havde fundet en vej ud til livet, kun hjulpet af ét eneste blinkende og tilsyneladende frugtesløst lys.
Jeg ser af Deres iver og den undren og det håb som Deres blik udtrykker, min ven, at de venter at få den hemmelighed at vide som jeg kender til; dette er ikke muligt; hør tålmodigt min historie til ende, så vil De let indse hvorfor jeg holder mig tilbage på dette punkt. Jeg vil ikke lede Dem, tankeløs og ivrig som jeg selv var, i tilintetgørelse og ufejlbarlig ulykke. Lær af mig, om ikke af mine formaninger så i det mindste af mit eksempel, hvor farlig tilegnelsen af viden er, og hvor meget lykkeligere det menneske er der tror at hans fødeby er hele verden, end han der tragter efter at blive større end hans natur tillader.

(Frankenstein begynder at indsamle materialer i lighuse, dissektionsstuer og i slagtehaller og er efter nogen tid klar til at give liv til et væsen, som han har besluttet at gøre to en halv meter højt og tilsvarende bredt .)

Det var en mørk og tung novembernat jeg så mine anstrengelser fuldført. Med en iver der næsten føltes som en smerte, samlede jeg mine instrumenter omkring mig så at jeg kunne indgyde livsgnisten i det livløse stof der lå for mine fødder. Klokken var allerede ét om natten; regnen trommede monotont mod ruderne og min kærte var næsten brændt ned, da jeg i det svage skær fra det halvudslukte lys så væsnets matte gule øjne åbne sig; det åndede tungt og der gik en trækning gennem lemmerne.
Hvordan kan jeg beskrive mine følelser ved denne katastrofe eller skildre det elendige væsen som jeg med så uendeligt besvær og omhu havde bestræbt mig på at danne? Størrelsesforholdet mellem hans lemmer var i orden, og jeg havde udvalgt hans træk således at de blev smukke. Smukke ! Du store Gud ! Hans gule skind dækkede næppe musklerne og blodårerne nedenunder; hans hår var skinnende sort og bølgende; hans tænder perlehvide; men denne skønhed dannede kun en endnu frygteligere kontrast til hans blege øjne der syntes at have næsten samme farve som de brunhvide øjenhuler de sad i, hans rynkede hud og lige, sorte læber.
Livets forskellige hændelser er ikke så foranderlige som de menneskelige følelser. Jeg havde arbejdet hårdt i næsten to år, med det ene formål at indgyde liv i denne livløse krop. Af den grund havde jeg berøvet mig selv min hvile og mit helbred. Jeg havde begæret det med en glød, der gik langet ud over det almindelige; men nu da jeg var færdig, forsvandt den skønne drøm og åndeløs rædsel og afsky fyldte mit hjerte. Ude af stand til at udholde synet af det væsen jeg havde skabt, for jeg ud af værelset og vandrede i lang tid op og ned ad gulvet i mit soveværelse, uden at jeg kunne berolige mit sind så meget at jeg kunne sove. Til sidst ved det oprør jeg før befandt mig i, for udmattelsen og jeg kastede mig på sengen med tøjet på og forsøgte at opnå nogle få øjeblikke af glemsel. Men det var forgæves; jeg sov ganske vist, men jeg forstyrredes af de frygteligste drømme.



Adam Oehlenschläger: ”Lær mig, o Skov”
fra ”Digtninger”, II, strofe 1 – 4, 1813. Gravsang i fortællingen ”Eremiten”.
Her efter ”Den danske Lyrik” II (1961) ved F.J. Billeskov Jansen.


Lær mig, o Skov, at visne glad,
Som seent i Høst dit gule Blad.
Et bedre foraar kommer,
Hvor grønt mit Træ skal herligt staa
Og sine dybe Rødder slaa
I Evighedens Sommer.

Lær mig, o lille Trækfugl, Du !
At svinge mig med freidig Hu
Til ubekiendte Strande !
Naar Alt er Vinter her og Iis,
Da skal et yndigt Paradis
Mig sikkert aabent stande.

Lær mig, Du lette Sommerfugl !
At sønderbryde tunge Skiul,
Som nu min Frihed tvinger.
En Orm jeg kryber end paa Jord,
Snart flagre høit, af tynde Flor,
De gyldne Purpurvinger.

Du, som fra Skyen smiler hist,
Min Mester, Lærer; Jesu Christ !
Lær mig at tvinge Sorgen.
Sving for mig Haabets grønne Flag !
Langfredag var en bitter Dag,
Men skiøn var Paaskemorgen.



Artikler og læserbreve:

Ventelisterne til transplantationer vokser støt Presse-service

Dato: 16/03-2000
Ventelisten til transplantation af nyrer er vokset til 478 patienter mod tilsvarende 422 patienter sidste år. Desværre er antallet af transplantationer slet ikke steget tilsvarende. Det viser tal fra Sundhedsstyrelsens seneste opgørelse, som man kan læse på www.transplantation.dk. Flere og flere står på venteliste til en transplantation, men desværre dør mange, inden de når at blive tilbudt et nyt organ. Organmanglen forværres for hver dag på trods af, at undersøgelser viser, at de fleste er positive overfor organdonation. Men kun få procent af befolkningen har tilkendegivet deres holdning i Donorregistret. "Danmark er det land i Norden, som har færrest transplantationer i forhold til befolkningens størrelse", beretter overlæge i nyremedicin, dr. med. Melvin Madsen, Skejby Sygehus. De mange patienter på venteliste til nyre-transplantation overlever i dialyse. Men dialysen er meget belastende for kroppen og dyrt for samfundet: En patient i dialyse koster i gennemsnit 350.000 kr. om året. I øjeblikket er omkring 1.800 nyrepatienter i dialyse i Danmark. En patient i dialyse koster i gennemsnit 350.000 kr. om året. I øjeblikket er knap 1.800 nyrepatienter i dialyse i Danmark. En nyretransplantation koster 150.000 kr. det første år. Medicin og kontrol koster 80.000 kr. de efterfølgende år. "Den manglende stillingtagen synes at være et spørgsmål om, at organdonation er en så kompliceret og følelsesladet problemstilling, at den enkelte har svært ved at træffe et valg. For at skabe dialog og lette den svære stillingtagen har vi oprettet en hjemmeside, hvor det er muligt at debattere", fortæller Stig Hedegaard Kristensen, som er næstformand i Nyreforeningen og en af drivkræfterne i Transplantationsgruppen. Gruppen er en sammenslutning af patientforeninger, der har som formål at oplyse om transplantation og livskvalitet. Debat og information på www.transplantation.dk På www.transplantation.dk kan man bestille en donorfolder med et donorkort, hvor man kan tilkendegive sin holdning til organdonation. Man kan også hente information og statistik om, hvor mange patienter der står på venteliste til en transplantation, antallet af donortilmeldinger eller fakta om hjernedød og lovgivning på området. På hjemmesiden er det også muligt at debattere holdninger til f.eks. transplantation af dyreorganer. Og som en helt speciel mulighed kan man stille spørgsmål til nogle af Danmarks førende læger på området. "Jeg synes, at information og debat på Internettet er en god idé, fordi der mangler oplysning og dialog på området. Desuden er det nemt og hurtigt at stille spørgsmål på Internettet", siger overlæge i neurokirurgi, dr. med. Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet. På www.transplantation.dk kan interesserede desuden bestille en informatør, som holder foredrag om organdonation og livsværdi. Informatørerne har prøvet transplantation på deres egen krop og kan derfor bringe følelser og nærvær ind i debatten. Informatørerne holder foredrag over hele Danmark på undervisningssteder, arbejdspladser, foreninger og andre steder, hvor danskerne mødes og diskuterer. På hjemmesidens forside findes en kalenderfunktion, som viser informatørernes kommende foredrag på lands- og regionalplan. Donorregistrering ved fornyelse af sygesikringskort Hjemmesiden er blot en af aktiviteterne i en landsdækkende kampagne, som Transplantationsgruppen har opstartet i samarbejde med Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen. Kampagnens overordnede formål er at skabe dialog og få folk til at tage stilling til organdonation sammen med deres nærmeste, og gerne lade deres holdning registrere i Donorregistret. 1.2 millioner danskere modtager i perioden 1. marts 2000 og 15 måneder frem information om organdonation, når de skifter adresse. Udgangspunktet for kampagnen er, at det er op til folk selv, om de vil donere eller ej. Og at et nej respekteres lige så vel som et ja. Hjemmesiden har desuden en speciel service for pressen. Det drejer sig om artikler, som beskriver informatørernes specielle og til tider temmelig utrolige oplevelser med organdonation før og efter deres transplantation. Kampagne for organdonation

Dato: 18/05-2000
Dato 26-28/2/2000 Kampagne for organdonation Ny kampagne skal få danskerne til at tage stilling til organdonation. Målet er at få mindst en million danskere til at sige ja til organdonation, for ventelisterne for transplantationer er alt for lange. Den 1. marts starter en ny landsdækkende kampagne, som Amtsrådsforeningen og Sundhedsstyrelsen står bag. Den skal gå tættere ind på den enkelte i spørgsmålet om organdonation. De kommende 15 måneder vil 1,2 millioner danskere få et nyt sygesikringskort og samtidig modtage en invitation til at melde sig hos det centrale donorregister på Rigshospitalet. I dag er kun godt 200.000 danskere tilmeldt donorregisteret, og målsætning for kampagnen ligger på den anden side af en million. I dag er ventetiden på donationer alt for lang. De nyeste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at 600 danskere venter på transplantation. Ventelisten til nyretransplantation er blevet mere end dobbelt så lang på fem år, så nu venter 478 mennesker på en ny nyre. Der er derfor behov for, at flere danskere tager aktivt stilling til donation. I Danmark er problemet ofte, at pårørende siger nej til organdonation, selvom den afdøde har tilmeldt sig registeret. Derfor anmoder kampagnen om, at man skal tage stilling sammen med sine nærmeste. I Sverige er man pr. automatik tilmeldt en donationsordning og skal afmelde sig, hvis man ikke vil være med. Men det mener man ikke er vejen frem i Danmark. – Jeg er bange for, at den facon er for udansk og i sidste ende risikerer at give bagslag, fordi danskerne vil føle sig tvunget ind - og derfor melder fra i stor stil, siger overlæge Michael Kosteljanetz, Rigshospitalet, til Politiken. Der blev sidste år foretaget 228 transplantationer på landets sygehuse. Kilder: Politiken (27.2). 1. sektion, s. 2; Berlingske Tidende (27.2). 1. sektion, s. 7.
Jasons opfordring: Tag stilling til organdonation Nyheder

Dato: 28/03-2000
Jason Watt fortæller her på siden, hvorfor han synes, at det er vigtigt at tage stilling til organdonation. Det er snart et halvt år siden, at racerkøreren Jason Watt vågnede op på en operationsstue til sit livs mareridt. Jason var lam fra brystet og ned efter. Det var paradoksalt, at uheldet fandt sted i fritiden bag styret på en motorcykel og ikke under Jasons farlige erhverv som racerkører i den lynhurtige formel 3000 racer. ”Jeg har været involveret i en voldsom ulykke, og i bogstaveligste forstand været tæt på at skride i svinget. Derfor er jeg meget bevidst om, at det er utrolig vigtigt at forholde sig til organdonation. Ikke kun for sin egen skyld men fordi, det er meget ubehageligt for pårørende at stå tilbage med valget i den meget svære situation. Jeg har selv talt med min kæreste Mai-britt, så hun og mine nærmeste kender min holdning”, siger Jason. Personligt har Jason ingen problemer med at tage stilling til organdonation. ”Jeg synes, at det er noget af det smukkeste og flotteste at kunne være med til at redde et andet menneskes liv. Men jeg synes, at det er helt op til folk selv, om de vil donere eller ej. Det vigtigste er, at de tager stilling sammen med deres nærmeste. Jeg tror, at der er rigtigt mange der er positive overfor organdonation, men som bare ikke har fået gjort noget ved det. Så min opfordring lyder: bestil et donorkort og få det udfyldt”. I dag er Jason Watt videre i sit liv og arbejder på at vende tilbage til motorsporten. ”Jeg er ved at ombygge bilen, så jeg kan betjene fodpedalerne med hånden. Faktisk kører jeg på Jyllandsringen den 6. og 7. maj”, slutter han. Aviserne om organtestamenter

Dato: 18/05-2000
Dato 1/5/2000 Aviserne om organtestamenter To aviser mener, at folketingsbeslutningen om at gøre organtestamenter juridisk bindende er fornuftig - og afviser sundhedsminister Sonja Mikkelsens indvendinger mod beslutningen. Såvel Berlingske Tidende som Jyllands-Posten mener, at det er en god beslutning, som et beskedent flertal i Folketinget har truffet om, at tilsagn om at ville donere sine organer til transplantation skal være juridisk bindende, og ikke kan annulleres af pårørende. "Man fritager pårørende for at stå ved et dødsleje og vurdere, om den døende måske havde fortrudt. Og det er svært at se, hvorfor den afklaring skal give færre organdonorer, hvis man som levende indser, at der som minimum bør være lige så mange, som vil give et organ som modtage et", skriver Berlingskes lederskribent. Sidstnævnte er en kommentar til den skepsis, som sundhedsminister Sonja Mikkelsen har givet udtryk for over for beslutningen, som blev vedtaget med 55 stemmer for og 53 imod. Nej stemmerne kom fra regeringspartierne samt tre Venstre.medlemmer. Jyllands-Posten betegner sundhedsministerens opfordring til ja-stemmerne om at genoverveje beslutningen som et bizart eksempel på, at hun "en gang imellem demonstrerer en ganske særpræget logik". Avisen mener, at beslutningen om at gøre et organtetstamente juridisk bindende, vil fritage pårørende for at blive sat i en ubehagelig valgsituation, når der i blandt dem opstår uenighed om, hvorvidt et testamente skal respekteres eller ej." Og avisen mener det er en god beslutning: "Ethvert menneske må have ret til at disponere over sit eget legeme i livet som i døden. Kilder: Berlingske Tidende (1.5.), 1. sektion, s. 12; Jyllands-Posten (1.5.), 1. sektion, s. 10.Vi bør selv bestemme over vores organer!

Dato: 18/05-2000
Dato 22/4/2000 Vi bør selv bestemme over vores organer! I et debatindlæg i Politiken skriver Marina Cecilie Roné, at organdonation er et religiøst spørgsmål, som alle har ret til at tage stilling til, uden at medierne og politikerne hele tiden sætter spørgsmålstegn ved beslutningen, såfremt den ikke passer dem. Forfatter og medlem af Etisk Råd Marina Cecilie Roné skriver i et debatindlæg i Politiken den 22. april, at det evindelige spørgsmål om organdonation minder om folkeafstemningerne om EU. Hvis politikerne ikke er tilfredse med det svar, befolkningen giver, spørger de bare igen. Nu er staten klar med en ny kampagne, som skal hverve organer. Siden Hjernedødskriteriet blev indført for tolv år siden, er danskerne gang på gang blevet spurgt, om de vil afgive deres organer, påpeger Marina Cecilie Roné. Hun oplyser, at både staten og medierne har fokuseret på den positive del af organdonation. I indlægget sætter Marina Cecilie Roné spørgsmålstegn ved det rimelige i at behandle folk, der venter på et organ, sådan som man i dag gør i Danmark. Vi giver folk en statistik over, hvor lang tid der er til de skal dø, og så kan de ellers bare håbe, at der snart kommer et organ, de kan bruge. Selv om en statistik over et sygdomsforløb ikke siger noget om den enkelte, vil de fleste patienter tolke den, som om den gør. "Det er ikke noget der tales om, men mon nogen af os kan forestille os, hvordan det er at blive givet et håb, der indebærer et andet menneskes pludselige død", skriver Marina Cecilie Roné. "Den umulige dobbelthed i situationen vil aldrig høre op. Der vil f.eks. næppe nogensinde blive organer nok til at dække efterspørgslen. Er det nu en lykke eller en ulykke", spørger hun. Hun pointerer, at spørgsmålet om organdonation i bund og grund handler om religionsfrihed, da selv det moderne menneske kan bekende sig til tro, mytologi og håb, når det stilles over for døden. "Jo, vi har religionsfrihed her i landet. Den forstås bare så snævert som til at man nogenlunde frit kan vælge, om man vil være protestant, jøde eller muslim. Derimod er det åbenbart et spørgsmål til diskussion, om man har lov til at have et religiøst forhold til døden i betydningen uvidenskabeligt. Hvilket er lige så uacceptabelt som at stille sig fordomsfuldt an over for dem, der finder mening og måske endda glæde ved tanken om at kunne bruges til noget som død. Det er og skal være en privat sag, hvordan man kommer overens med tilværelsens eksistentielle grundvilkår.", skriver Marina Cecilie Roné. Kilde: Politiken 822.4.), 3. sektion, s. 1.Succesen forsætter for den landsdækkende kampagne Nyheder

Dato: 15/08-2000
De nye tal for maj og juni måned fra organdonorregistret indikerer, at de opsigtsvækkende tal for marts og april måned, der viste en markant fremgang i tilmeldinger til organdonorregistret, ikke var nogen tilfældighed. Det lader til at folk reagerer positivt på den igangværende kampagne af Sundhedsstyrelsen, Amtsrådsforeningen og De Samvirkende Invalideorganisationer. Der er sammenlagt kommet 5897 nye personer til donorregistret i maj og juni måned. I maj måned var der en tilgang på 2629 personer og i juni måned var tallet oppe på 3268 personer. Dvs. at der pr. 30 juni er registreret 219.836 personer i donoregistret. Normalt er der ca. 6 - 7000 personer som tilmelder sig donorregistret på årsbasis, men hvis den igangværende udvikling forsætter vil det tal blive tredoblet i år 2000. Til og med juni måned år 2000 er der således tilkommet 11.926 nye personer til donorregistret på et halvt år. Ud af de 219.836 personer som har taget stilling til organdonor spørgsmålet, har 184.936 givet fuld tilladelse til brug af deres organer. 19.075 har nedlagt forbud mod brug af deres organer, og 15.825 har tilkendegivet begrænset brug af deres organer. Den landsdækkende kampagne er billig i drift og et opgør med de velkendte sundhedskampagner, som vi kender fra busstopstedet. Når man skal have folk til at ændre holdning og adfærd kræver det mere end farverige slogans og opfindsomme produkter. Det skal ske over en længere periode, hvor folk har mulighed for at drøfte og reflektere over problemstillingerne sammen med sine nærmeste. Nøjagtigt som der bliver lagt op til i den landsdækkende kampagne, der kører frem til juli måned år 2001. Kampagnen går i al sin enkelthed ud på, at hver gang en person skifter bopæl eller læge får vedkommende med sit nye sygesikringskort tilsendt en organdonor folder, hvori man opfordres til at tage stilling til hvad der skal ske med ens organer efter døden. Med andre ord ankommer budskabet inden for hjemmets fire vægge, og det lader til at være en effektiv metode til at få folks holdninger frem i lyset. Det er dog stadigvæk kun 5 % af den danske befolkning, der har taget stilling til, hvad der skal ske med deres organer i tilfælde af, at de bliver erklæret for hjernedøde.

Anders Reitov, Transplantationsgruppen.