Du er her: Forside Nyhedsmappe Stile Konkurrence
Handlinger tilknyttet webside

Stile Konkurrence

Transplantationsgruppen har udarbejdet et stile sæt som ligner et typisk eksamens sæt. Sættet består af klassiske tekster samt forskellige artikler og nyhedsbreve, der lægger op til at behandle forskellige problemstillinger såsom: Samfundsmæssige, moralske, følelsesmæssige, historiske mv. Stile sættet bliver lanceret i uge 2 til samtlige gymnasier i Danmark. Transplantationsgruppen mener, at de unge er en vigtig målgruppe, hvis holdninger og værdier i høj grad vil præge fremtidens samfund.

For at engagere og motivere gymnasielærerne og eleverne til at beskæftige sig med emnet, er der samtidig udskrevet en stile konkurrence, hvor elevernes besvarelser kan indsendes til et dommerpanel, hvorefter de tre bedste stile bliver kåret. Deadline for aflevering er uge 14.

1. præmien er en weekend tur til Paris for to personer
2. præmien er en klassefest
3. præmien er en cd-rom

Dommer panelet består på nuværende tidspunkt af repræsentanter fra transplantationsgruppen og sundhedsstyrelsen, Lone Dybkjær, MEP, Palle Strøm, kanalredaktør for TV2 Zulu, Nikolaj Henningsen, medlem af Etisk råd samt Christoffer Emil Bruun fra Uland Undersøger.

Stile sæt kan stadig, i begrænset omfang, bestilles hos DSI (Transplantationsgruppen), men i første omgang henviser Transplantationsgruppen til amtscentralen i det aktuelle område. Hver amtscentral råder over et klasse sæt.

Anders Reitov, Transplantationsgruppen