Orner, Okser og Organer

Blandt heste, traktorer, orner og okser kunne man quizze om organdonation i Transplantationsgruppens stand på først Det Fynske Dyrskue i Odense, og en uge senere på Det Østjyske Fællesskue i Horsens. Her kunne man også få en snak med folk, der ved hvad det vil sige at være dødssyg og få livet igen ved en organtransplantation.

For første gang har Transplantationsgruppen deltaget på nogle af landets store dyrskuer. En flok af Transplantationsgruppens frivillige informatører var på plads. Her bød de velkommen under pavillonen til en snak om organdonation og transplantation.

”Det har været meget positivt at deltage på dyrskuerne. Jeg tror, det er vigtigt at komme ud og møde folk og være til stede, så man kan svare på alle de spørgsmål, der meget ofte dukker op, når snakken falder på organdonation”, siger Tage Brinch, som var en af de informatører, man kunne møde i Transplantationsgruppens stand på dyrskuepladsen i Horsens.

Organdonation er et svært emne, og mange har ikke lyst til at tænke på det. Endnu mindre til at tale om det. Men desværre kan det pludselig blive et meget relevant emne. Måske bliver man syg og kan kun overleve ved en organtransplantation. Eller måske rammer uheldet en selv eller en i den nærmeste familie. Og er der ikke taget stilling til organdonation, så er det op til de pårørende, at træffe en meget svær beslutning i en meget sorgfyldt situation. Bærer man et donorkort på sig, eller har man registreret sin holdning i Donorregistret, kan man selv bestemme over sin krop. Også hvis man en dag bliver erklæret hjernedød.

Et ja er lige så godt som et nej, det vigtigste er, at man har taget stilling og har meddelt enten sine nærmeste sin beslutning og/eller registreret sin holdning på et donorkort eller i Donorregistret. Men første betingelse for at kunne tage stilling er, at man ved, hvad man tager stilling til, og det er Transplantationsgruppens erfaring, at skrøner, vandrehistorier og diverse skrækscenarier trives i bedste velgående. Dem vil Transplantationsgruppen gerne til livs, og i stedet erstatte dem med viden og dermed tryghed. Derfor tog informatørerne på dyrskue og mødte folk og stod til rådighed for dialog og spørgsmål.