Du er her: Forside Nyhedsmappe Nye tal fra Scandiatransplant
Handlinger tilknyttet webside

Nye tal fra Scandiatransplant

Den seneste opgørelse fra Scandiatransplant med danske donorer og transplantationer fordeler sig således i tidsperioden 1. Januar til 30. Juni 2000:

Donorer 34 (76)
Hjerte 20 (26)
Lever 14 (30)
Lunger 16 (46)
Necro. Nyre 73 (126)
Fml. Nyre 15 (42)

(Tallene i parentes er transplantationer foretaget i 1999)

Som det fremgår af tallene, ser det ikke godt ud for lever og lunge transplantationerne i forhold til antallet af transplantationer i 1999. Til forståelse af tallene er det nødvendigt at medregne det faktum, at man ikke kan gange tallene med to og dermed udregne det forventede resultat for 2000.

Danmark er et lille land og afhængig af udefrakommende organer. Det viser for eksempel tallet for Necro. Nyre transplantationerne. Der har kun været 34 organdonorer i Danmark, hvor størstedelen af organerne er kommet frem, men der er foretaget 73 Necro. Nyre transplantationer. Hvis vi er positive og antager, at de 34 donorers nyrer alle er gået til transplantation, efterlader det et tomrum på 9 nyrer, som altså er kommet udefra. I forbindelse med denne positive antagelse skal det nævnes, at det ikke er sikkert, at alle en donors organer kan bruges til transplantation.

(Necro. Nyre dækker over de nyrer der er kommet fra personer, som var hjernedøde. Modsat en nyre transplantation der er foretaget imellem familiemedlemmer: Fml. Nyre.)

De danske transplantationer svinger fra år til år, fordi antallet af hjernedøde divergerer fra år til år. Derudover er det ikke alle personer, som er hjernedøde, der har indskrevet sig som organdonorer, eller ytrede ønske om dette til familien. Hvilket gør, at familien må beslutte sig for spørgsmålet om organdonation i en svær situation – når familiemedlemmet ligger på sit dødsleje. Det er et dilemma, som kan undgås, hvis man på forhånd har taget stilling til organdonation.

Ventelisterne vokser for mennesker, der har brug for et nyt organ for at leve videre. Derfor er det indlysende, at hver person som bliver erklæret for hjernedød, vil familien til den pårørende skulle tage stilling til organdonation. Men andre ord er spørgsmålet om organdonation et nødvendigt onde, som man bliver nødt til at forholde sig til som dansker, hvis vi ønsker at give fornyet liv til de mennesker som står på ventelisterne. I 1999 var det kun 38,39 procent af de egnede donorer, hvorfra der kunne foretages transplantation.

Anders Reitov, Transplantationsgruppen.