Markant opsving i transplantationer
For første gang siden 1998 er den samlede venteliste på
organtransplantationer faldet. Den årlige opgørelse fra
Scandiatransplant viser, at ventelisten er faldet med 55 personer i
forhold til 2001, hvor ventelisten toppede med hele 656 personer. Det
er en meget positiv udvikling, som vækker glæde i
Transplantationsgruppen. Det lader til at de mange års bestræbelser på
at få befolkningen til tage stilling til organdonation, har haft en
positiv indvirkning på transplantationsområdet.
Det fremgår klart på antallet af udførte organtransplantationer i 2002,
hvor 289 personer fik et nyt organ. Det er en fremgang på 45
transplantationer i forhold til 2001, hvor der blev gennemført 254
transplantationer. Det er et flot resultat, og ikke siden 1996 har
tallet været i den størrelsesorden.
Forhåbentlig er det her begyndelsen på en ny æra indenfor
transplantationsområdet, som efter flere års dødvande og deprimerende
tal endelig har noget at kunne glæde sig over. Det tyder på, at
synergien af de mange forskellige tiltag langt om længe smitter af på
selve transplantationerne. Der har i de senere år været en markant
fremgang i tilmeldingerne til donorregistret, uden at det dog har haft
nogen effekt på antallet af organtransplantationer. Derfor er det
glædeligt, at der nu kan iagttages en reel stigning i
transplantationer. Det er trods alt på antallet af udførte
transplantationer, at det kommer til at betyde noget, om befolkningen
tager stilling til organdonation. Således er donormeldingerne for 2002
også forøget med 3 i forhold til 2001. Selvom det er en lille fremgang,
er det noget, som har indflydelse på antallet af
organtransplantationer.
Som det fremgår af ventelisten for 2002, er det kun lever området, der
er steget i forhold til 2001. På selve transplantationsområdet er det
kun hjerte området, som er gået ned med én transplantation i forhold
til 2001. Nyretransplantationer fra et familiemedlem er faldet med
2.
Det samlede resultat for 2002 kan dog kun vække glæde og anspore til
optimisme hos de forskellige aktører indenfor
transplantationsområdet.
Venteliste og transplantations tallene for 2002 fordeler sig
således:
Ventelister 31.12.02
Hjerte: 22 (22)
Hjerte/lunge: 0 (4)
Lunge: 50 (99)
Lever: 10 (6)
Nyre: 519 (525)
I alt: 601 (656)
Transplantationer 2002
Donormeldinger: 73 (70)
Hjerte: 30 (31)
Hjerte/lunge: 1 (0)
Lunge: 47 (29)
Lever. 40 (32)
Nekro Nyre: 132 (121)
Fml. Nyre: 39 (41)
I alt: 289 (254)
Tallene i parentes er fra 2001
Kilde: Scandiatransplant
Anders Reitov, Transplantationsgruppen