Du er her: Forside Nyhedsmappe Danmark er dårligst til organdonation
Handlinger tilknyttet webside

Danmark er dårligst til organdonation

Danmark ligger nummer sjok i Vesteuropa, når det gælder antallet af personer, hvis organer efter deres død bliver givet til patienter med behov for en transplantation. Nye tal viser, at kun 64 danskere efter deres eget eller deres pårørendes ønske donerede deres organer til transplantation sidste år. Det svarer til knap 12 ud af hver million danskere, hvilket placerer Danmark langt efter vores nabolande.

Til sammenligning havde Norge og Finland i 2004 henholdsvis 20 og 21 donorer. pr million indbyggere, mens Sverige havde 14 donorer pr. million indbyggere. Helt i top ligger Spanien, der i mange år har gjort en særlig målrettet indsats på området, med 35 donorer pr. million indbyggere.

Ventelisten stiger
Det lave antal donorer i Danmark har medført en stigning i ventelisten fra 597 patienter i 2003 til 627 patienter i 2004. 15 patienter døde i 2004 af deres sygdom, mens de ventede på et nyt organ.

Formanden for patientsammenslutningen Transplantationsgruppen, Ib Gaarde-Nissen, siger om tallene.

”Der er behov for en bred indsats, hvis udviklingen skal vendes. Der skal for det første gøres mere for, at alle danskere tager stilling til organdonation. Og derudover skal man sikre, at alle sygehuse i Danmark har ressourcerne til at få organtransplantationer gennemført, hver gang dette bliver aktuelt”.

Alle skal tage stilling
Seneste tal fra Rigshospitalets donorregister viser, at kun godt 11 pct. af danskere over 18 år har taget stilling til spørgsmålet om organdonation, hvilket gør det svært at finde organdonorer nok til de mange på venteliste.

”Det er vigtigt, at alle tager stilling til organdonation, både fordi, der er en masse mennesker, der står og venter på et nyt organ, men også fordi, at hvis uheldet er ude, så er det ens egen familie, der står tilbage med den svære beslutning om, hvad der skal ske med ens organer”, siger Ib Gaarde-Nissen.

Forklaring mangler
Der er ikke nogen entydig forklaring på de store forskelle mellem de forskellige vesteuropæiske lande. I flere af landene, bl.a. Spanien, Belgien og Østrig har man såkaldt formodet samtykke, hvilket betyder, at borgerne automatisk er organdonorer, og at de selv aktivt skal melde fra, hvis de ikke ønsker, at deres organer skal kunne bruges til transplantation. I Danmark kan organdonation kun komme på tale, hvis man selv eller ens pårørendes aktivt har sagt ja til, at organerne må bruges til transplantation, og dette kan begrænse antallet af donorer i Danmark. Omvendt har man i lande som Irland, Finland og Norge fuldstændig samme system som i Danmark, og disse lande ligger markant højere end Danmark på listen.

FAKTA:

• I 2004 var der i alt 64 danskere, hvis organer blev brugt til transplantation.

• Disse personer var alle erklæret hjernedøde efter en hjerneblødning, en trafikulykke eller lignende.

• 42 ud af de 64 donorer var såkaldte multidonorer, der har doneret 3-5 organer og dermed givet 3-5 forskellige personer, et nyt organ.

• I Danmark kan man kun bruges som organdonor, hvis man selv eller ens pårørende har sagt ja til at organerne må bruges til transplantation.

• Godt 435.000 danskere, svarende til 11 pct. har taget stilling til organdonation ved at tilmelde sig Rigshospitalets Donorregister.