National målsætning for organdonation
Folketinget har vedtaget en ny målsætning, der tilstræber at fjerne ventelisten til organtransplantation
Målsætningen blev vedtaget d. 22. februar 2011 af et enigt folketing og den giver langt bedre forudsætninger for transplantation af organer i Danmark, end der hidtil har været. Der er taget et historisk skridt for de mange kronisk syge, som venter på et organ i dag.
Nu skal hospitalerne blive bedre til at forudse en patients forestående hjernedød og blive bedre til at tage den svære samtale med de pårørende.
Målet er, at:
’… det i højst 5 pct. af tilfældene
accepteres, at afdelingerne overser, at en patients tilstand kan føre til
hjernedød, og om, at 80 pct. af de pårørende giver tilladelse til organdonation’.
Med denne målsætning kommer Danmark på linje med Norge, Spanien og Østrig, som gennemfører mere end dobbelt så mange transplantationer pr. million indbyggere, end vi gør i dag.
Læs teksten her