Du er her: Forside Livsvigtige organer går tabt
Handlinger tilknyttet webside

Livsvigtige organer går tabt


SYDFYN: Personalemangel i sygehusvæsenet kan være en væsentlig årsag til manglen på organer til organtransplation.

Advarslen om, at der ikke kun er mangel på donorer til organtransplatationer, kommer fra Nyreforeningen.

I øjeblikket er 600 på venteliste - alene til en ny nyre. Dertil kommer de syge, der venter på donorer til andre organer.

Jan Rishave, Svendborg, medlem af forretningsudvalget i Nyreforeningen og selv nyretransplanteret tre gange, peger på to væsentlige barrierer for flere organer til transplantation: Sygehusvæsenet selv - og borgernes manglende stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt de vil donere et organ eller ej.

Ifølge Nyreforeningen går velegnede organer simpelthen tabt, fordi der ikke er sygehuspersonale til at sikre organerne.

Der går ofte »ressourceproblemer« i sagen, når der er egnet donorpatient på sygehusafdelingerne. Den pågældende afdeling skal nemlig selv finde ressourcerne til at holde patienten i live frem til tidspunktet, hvor organet eller organerne kan udtages til transplantation.

Derudover skal personalet på de enkelte afdelinger ikke bare være opmærksomme på mulige donorer, men også have en afklaret holdning til problemstillingen og være villige til at tage de ofte ganske svære samtaler med de pårørende.



Tager ikke stilling

Dertil kommer, at mange danskere ikke har taget stilling til, om deres organer må doneres.

- Vi ved fra meningsmålinger, at op mod 80 procent af befolkningen er positiv over for organdonation . Generelt siger folk jo »ja«, når man spørger dem, om de vil donere, men situationen ændrer sig, når de ligger i sygehussengen og er hjernedøde. Så siger de pårørende generelt nej, og det er for så vidt forståeligt nok, når uheldet eller sygdommen sker så pludseligt, og der er så meget andet at forholde sig til i en meget svær situation. Derfor er det så vigtigt, at man dels afklarer spørgsmålet med sig selv, dels med sine pårørende, så de kender ens holdning, forklarer Jan Rishave.



Store gevinster

Jan Rishave og Nyreforeningen har store forventninger til et nyt udrykningshold fra sygehuset i Skejby ved Århus, der skal aflaste afdelinger i hele landet, hvor der er mulige donorer.

I øjeblikket har de danske sygehuse kapacitet til omkring 160 nyretransplantationer årligt. Dermed nærmer ventetiden på en ny nyre sig seks år.



Diverse