Nuria Ebbesen

Jeg troede ikke at det kunne ske for mig!

Jeg har altid levet sundt og været rask, næsten uden at have haft en sygefraværsdag i mine 18 år på arbejdsmarked. Indtil den 16. januar 2009 arbejdede jeg som advokat, og før det som jurist. Der havde jeg en travl hverdag, og troede, at jeg var urørlig. Men den 16. januar blev jeg lidt utilpas, og søgte læge i den tro, at jeg havde fået lidt influenza. To dage efter konstaterede lægen, at mine levertal skulle undersøges nærmere, og at jeg skulle indlægges straks.

To uger efter fik jeg en kort og hård besked på Århus Kommunehospital: ”Du skal akut levertransplanteres”. Jeg blev levertransplanteret den 23. februar 2009. Efter nogle komplikationer på Rigshospitalet og med tre måneders sammenlagt indlæggelse på tre forskellige hospitaler fik jeg lov til at komme hjem. Jeg er meget taknemmelig over Rigshospitalets behandling og indsats under min sygdom, og især er jeg taknemmelig over at ”nogen” gav mig mulighed for at leve videre…

Jeg kom hjem, og var så utrolig glad for at være i live. Som 46-årig følte jeg, at der var mange ting, som jeg endnu gerne ville opleve. Men jeg erfarede også, at mit liv ikke var som før jeg blev transplanteret. Herfra havde jeg valget; enten at beklage mig over at tingene havde forandret sig, eller også positivt og realistisk tage kampen op og få det bedste ud af de muligheder, jeg havde efter transplantationen. Jeg valgte det sidste, det skylder jeg den donor som gav mig livet tilbage, og ikke mindst skylder jeg min familie det.

Har I brug for at vide lidt mere om organdonation, eller blot hvorfor det er vigtigt at tage stilling til organdonation, så kommer jeg gerne med en et oplæg alt efter jeres behov.