Gitte Salomon Hansen

Jeg hedder Gitte, er 48 år og nyretransplanteret i august 2005.

Jeg kan fortælle om et forholdsvis kort liv som nyresyg – ca. 5 år, om tiden fra diagnosen blev stillet, og til jeg 1 ½ år efter blev meget syg. Om tiden som dialysepatient, om de menneskelige og sociale omkostninger ved at blive ramt af en kronisk sygdom, og ikke mindst de tanker og overvejelser, jeg selv måtte igennem, før jeg besluttede, at lade mig skrive på venteliste til en nyre.

Første gang min læge nævnte transplantation, var jeg nemlig ikke ubetinget for at modtage et organ.

For til forskel fra mange nyrepatienter, havde jeg ikke en forventning om at blive rask og få mit gamle liv tilbage. En transplantation er ikke en behandling, der helbreder. Jeg ville stadig være syg, om end med langt større livskvalitet end som dialysepatient.

I dag er jeg naturligvis både glad og dybt taknemmelig for at være blevet transplanteret!

Den eneste sorte skygge, er den lille uro, der af og til strejfer mig: ”hvor længe får jeg lov at beholde min nyre?”. Fordi livet igen har så meget godt at byde på, som jeg helst ikke vil snydes for...

Mit liv er en gave, jeg har modtaget fra en ukendt person, der tog stilling :o)