Joan Kæmsgaard Villadsen

I 2002 slog lynet ned, og jeg fik stillet diagnosen skleroserende cholangit (Der findes ikke noget dansk navn for denne sygdom), hvilket på sigt betød at jeg skulle have en ny lever, jeg var blot 23 år. På det tidspunkt var jeg ellers godt i gang med en universitetsuddannelse, den fortsatte jeg dog med de kommende to år, lige indtil jeg kom på venteliste til en ny lever. Jeg var i det hele taget en meget aktiv person, der deltog i en masse KFUM spejderarbejde, både lokalt i Århus og landsdækkende. Men hele mit liv blev sat på stand-by da jeg fik diagnosen og udsigten til en transplantation, vendte op og ned på alting.

Jeg fik mit liv tilbage i oktober 2004, hvor jeg blev transplanteret. Jeg er dybt taknemmelig over at lægerne er så dygtige at de kunne redde mit liv. Desværre gik alting ikke helt som planlagt, det betød at jeg efterfølgende fik en infektion på en af mine hjerte klapper, derfor er jeg blevet hjerte-lunge opereret, hvor jeg fik en ny hjerteklap. Jeg har i dag en nedsæt lungefunktion, fordi infektion spredte sig til mine lunger, og det kan der ikke gøres noget ved.

I dag lever jeg et dejligt liv sammen med min mand, der har fulgt mig under hele sygdommen, eller i hvert fald siden vi mødtes i 2003. Jeg er startet som kontorelev, da lægerne frarådede mig at færdiggøre mit studie, da jeg ikke vil kunne holde til det på sigt.

Jeg vil gerne ud at fortælle min historie, da jeg synes det er ufattelig vigtigt at få taget stilling til om man vil være organdonor. Jeg meldte mig til organdonor da jeg blev 18 år, og det betød at det var ikke så svært for mig at tage i mod en lever, for jeg havde jo selv sagt at jeg gerne ville give.