Informatørkorpsets historie
Transplantationsgruppens Informatørkorps blev stiftet i 1997 af Niels Christensen fra Lungeforeningen Boserup Minde. Korpset blev stiftet for at bringe organdonation og organtransplantation tæt på befolkningen gennem foredrag.
Informatørkorpset er i dag landsdækkende, og målet er at have foredragsholdere i alle landets regioner. Informatørkorpsets øverste myndighed er Transplantationsgruppen, som er en sammenslutning af patientforeninger, der varetager interesser for de mennesker, som venter på en organtransplantation samt for transplanterede. Transplantationsgruppen arbejder for at sætte organdonation og organtransplantation på dagsordenen i samfundsdebatten. Transplantationsgruppens arbejde er økonomisk støttet af Sundhedsstyrelsen.
Daglig ledelse
Informatørkorpsets daglige ledelse og koordinering varetages af korpsets arbejdsgruppe, der i øjeblikket består af formand Jan Rishave, næstformand Nuria Ebbesen og projektkoordinator Maja Nyvang Christensen, der fungerer som webmaster af denne hjemmeside og koordinator for korpsets aktiviteter.
Medlemsorganisationer
Transplantationsgruppen har 10 medlemsorganisationer. Se en oversigt over medlemsorganisationerne her