Far til hjertebarn vil have nye regler for organdonation

Vejle Amts Folkeblad den 31. januar 2009

Af Søren Rahbek

54-årige Lars Bommersholdt fra Brande har for længst taget stilling til, hvad der skal ske med hans organer, hvis han bliver hjernedød. Lægerne må tage alt, hvad de kan bruge.

Men Lars Bommersholdt tilhører et mindretal. I alt 600.000 danskere har tilmeldt sig donorregistret, og langt de fleste tilmeldte giver tilladelse til donation. Under 40.000 har meldt sig i registret for at være sikre på, at de ikke bliver donorer. Men det efterlader stadig cirka 3,7 mio. danskere over 18 år, der mangler at foretage et valg.

Og selv om der alene i 2008 blev tilmeldt 100.000 til registret, går det ifølge Lars Bommersholdt alt for langsomt med at få tilmeldinger. Han mener, det ville være helt naturligt, hvis alle fra fødslen automatisk blev tilmeldt registret, så det - i modsætning til i dag - kræver en aktiv stillingtagen ikke at være donor.

Dør på ventelisten

Lars Bommersholdt har selv problematikken om donation tæt inde på livet. Hans storesøster døde af en hjertesygdom, da hun var 30 år gammel, og hans 16-årige datter, Matilde, er født med tre kvart hjerte og defekt hjertepumpe og har været gennem flere operationer. I dag har hun et normalt kredsløb.

-Helt ærligt så har vi været utroligt heldige, siger Lars Bommersholdt.

Men ikke alle er så heldige. I Brande døde to-årige Nicolai Christiansen 2. juledag, mens han stod på ventelisten til et nyt hjerte, og hver uge dør en dansker, mens han eller hun venter på et livreddende organ.

-Jeg synes, hver enkelt dansker skulle spørge sig selv, om de ville tage imod et organ, hvis de var syge. For mig er det logisk, at man må stille sig til rådighed som donor, hvis man ønsker at modtage et organ, siger Lars Bommersholdt.

Men den konsekvens viser sig ikke i donorregistret. Undersøgelser viser nemlig, at 87 procent af danskerne går ind for organdonation , men det får altså ikke danskerne til at melde sig som donorer i et tilsvarende omfang. Af befolkningen over 18 år er der nu tilmeldt 14 procent.

Den største gave

Lars Bommersholdt er formand for Hjerteforeningens børneklub i de tidligere Ringkøbing og Viborg amter, men udtaler sig som privatperson i denne artikel. Spørgsmålet om donation er nemlig så kontroversielt - selv blandt medlemmerne af Hjerneforeningen - at han ikke kan udtale sig på foreningens vegne.

-Jeg har fuld respekt for, at nogle ikke vil modtage eller give et organ af religiøse årsager. Men at menneskeliv går tabt, fordi folk ikke tager stilling, er svært at forstå, siger Lars Bommersholdt. Han mener den manglende stillingtagen, sætter de pårørende i en umulig situation.

-Man kan ikke tage stilling og tænke konstruktivt, når man lige har fået at vide, at én, man elsker, er hjernedød. I den situation er mennesker i chok og kan ikke forventes at tænke klart. Derfor er det så vigtigt, at familier får talt med hinanden om, hvad der i værste fald skal ske, siger Lars Bommersholdt.

Han mener fortsat, at døden er tabubelagt og svær at tale om.

-Det er svært, fordi én skal dø for at give liv til andre. Men jeg mener, det er den største gave, man kan give. At hjælpe andre mennesker, når man ikke længere selv har brug for sine organer, siger Lars Bommersholdt.

I andre lande i Europa er der den praksis, Lars Bommersholdt håber på, bliver indført i Danmark. I Tjekkiet er alle således organdonorer med mindre, de lader sig registrere som ikke-donorer. Men også de øvrige nordiske lande har mere lempelige regler end de danske. Svenskere og finner skal således aktivt melde sig ud af donorregisteret, men her har de pårørende altid det sidste ord.

-Også i Danmark har pårørende det sidste ord, men det er helt forkert. Jeg ønsker, at mit valg bliver respekteret, og jeg forstår ikke, at nogen kan overtrumfe det valg, et menneske, man elsker, har foretaget, siger Lars Bommersholdt.

Er man organdonor, skal man gøre sig klart, at de pårørende går glip af dødsøjeblikket, hvor hjertet stopper.

-De går glip af det sidste suk. Til gengæld kan op til seks personer få et nyt liv med de organer, der kan transplanteres, siger Lars Bommersholdt.

I dag bruger læger i Danmark hjerte, lever, nyrer, lunger og hornhinder til transplantation.