Lovgivning

I Danmark blev hjernedødskriteriet indført med lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v. Af loven fremgår det tydeligt, at der ikke må ske fjernelse af organer, medmindre der eksisterer et utvetydigt ja fra enten afdøde eller de pårørende. Den enkeltes holdning kan være kendt ved, at afdøde skriftligt eller mundtligt har givet sin holdning til kende. Hvis der ikke er en tilkendegivelse fra afdøde, er det op til de pårørende at tage stilling. Hvis der ikke er sagt ja fra enten den afdøde eller de pårørende, må der ikke udtages organer.

Med virkning fra den 1. juni 2001 blev reglerne ændret, således at man ved tilkendegivelse på donorkortet eller på tilmeldingsblanketten til Donorregistret kan foretage en afkrydsning, så ens tilladelse forudsætter de pårørendes accept. De pårørende skal således være enige i ens beslutning, for at der må udtages organer. Sætter man ikke kryds i feltet om de pårørendes accept, kan de i princippet ikke modsætte sig donation. I praksis fungerer det dog sådan, at de pårørende selvfølgelig under alle omstændigheder underrettes om den afdødes tilladelse til donation. Er der i blandt de pårørende så en eller flere, som på trods af den afdødes beslutning slet ikke kan holde tanken ud, tages der i langt de fleste tilfælde hensyn hertil, og der foretages ikke organudtagning. Netop for at undgå sådanne situationer er det derfor meget vigtigt, at man taler med sine pårørende om sin beslutning, når den er truffet.

I lovgivningen er der altså taget højde for virkeligheden i forbindelse med donation. For organdonation får betydning for, hvordan de pårørende kan tage afsked med den afdøde, og derfor involveres de i spørgsmålet om donation.  Det sker ud fra forståelsen af, at de pårørende lever videre, og de skal kunne leve med den beslutning, der er blevet truffet.

I bemærkningerne til lovforslaget forklares lovgivningen således: "Den foreslåede lovgivning er således samlet udtryk for en rimelig afvejning mellem på den ene side hensynet til den enkeltes integritet og selvbestemmelse, der fuldt ud respekteres, og på den anden side hensynet til organmodtagerne og de pårørende". Folketingstidende 1989-1990, bemærkninger til lovforslaget, spalte 3803.

Læs Bekendtgørelse af Sundhedsloven, afsnit XIII Ligsyn og obduktion her.

Læs Bekendtgørelse af Sundhedsloven, afsnit IV Transplantation, her.

Kan organer købes og sælges i Danmark?
Nej! Loven forbyder, at organer købes og sælges i Danmark. Sådan er det ikke alle steder i verden. Historier om, hvordan fattige mennesker i udlandet sælger deres organer, kommer jævnligt frem. Man hører også om mennesker, der har fået fjernet deres organer, uden at de er blevet spurgt. De organer, der bruges til transplantation i Danmark, kommer alle fra mennesker, der personligt eller gennem pårørende har sagt ja til at være organdonorer. En patient med behov for transplantation kan altså hverken købe eller få transplanteret et købt organ i Danmark.

Der findes i Danmark ingen lov mod at rejse til udlandet og købe et organ. Patienter som kommer hjem fra udlandet med et købt organ har derfor ikke gjort noget ulovligt, og de har i følge de lægeetiske regler lige så meget ret til behandling som alle andre patienter. Det er altså helt op til folks egen etik, hvorvidt de vælger at købe et organ i udlandet.