Sådan konstateres hjernedød

Begrebet hjernedød har altid eksisteret. Men det er kun siden juni 1990, at det har været et lovligt anerkendt kriterium for død i Danmark. Der er strenge regler, som skal være opfyldt før en person kan erklæres hjernedød. Der må ikke være tvivl om, at al hjernevirksomhed er ophørt.

Der skal altid gå minimum seks timer efter, en patient er blevet bevidstløs, før man overhovedet begynder at overveje, om der kan være tale om hjernedød. En patient, som af ukendte årsager er bevidstløs, kan aldrig blive erklæret hjernedød. Man skal kende årsagen til bevidstløsheden, og derfor et det et krav, at man kender patientens sygehistorie, før man kan erklære patienten for hjernedød. Det er besluttet ved lov i det, der hedder: Lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.
Hvis den bevidstløse patient for eksempel er kold pga. nedkøling, kan det ligne hjernedød. Derfor er det vigtigt, at temperaturen er normal. Desuden tager lægerne blodprøver for at udelukke, at patienten er bevidstløs på grund af fx forgiftning.

CT-scanning
Alle der undersøges for hjernedød får desuden enten en CT-scanning eller andre lignende typer undersøgelser (bl.a. en såkaldt kontrastundersøgelse), der med sikkerhed kan vise, hvorfor hjernefunktionen er ophørt.

Refleks-test
Endelig skal 2 læger, hvoraf den ene skal være speciallæge i neurologi eller neurokirurgi, gennemføre en særlig undersøgelse 2 gange. Ingen af lægerne vil i givet fald have noget med de(n) forestående transplantation(er) at gøre. Undersøgelsen skal vise, om der findes reflekser i hjernestammen, som er den del af hjernen, der sidst ophører med at fungere. Der skal gå mindst en time mellem undersøgelserne. Hvis lægerne kan fremkalde blot en af hjernestammens reflekser, kan man ikke erklære patienten hjernedød.

Lægerne undersøger blandt andet følgende reflekser:
- Pupilreflekser ved påvirkning af lys
- Øjereflekser ved berøring af selve øjet samt øjenvipper. Desuden tjekker man om øjnene drejer med, når man drejer patientens hoved.
- Øjenbevægelser ved indsprøjtning af iskoldt vand i øregangen
- Synkereflekser ved at røre ved den isatte intuberingstube i halsen
- Hoste/kvælningsreflekser ved at føre et lille rør ned i luftrøret
- Apnørefleks – er der vejtrækning, når man slukker respiratoren?

Desuden undersøger man for smertereaktioner ved at nive patienten i huden på ansigtet eller andre steder på kroppen.

Patienten må ikke reagere på blot en enkelt del af undersøgelserne. Det er kun, hvis der absolut ingen reaktion har været, at patienten kan erklæres død.

Patienter, der bliver undersøgt for, om hjernedød er indtrådt, ligger altid i respirator, fordi det er nødvendigt at erstatte åndedrætsfunktionen. Når hjernedøden er konstateret, slukkes for respiratoren, medmindre der er givet tilladelse til donation.

Hvis der er svaret ja til donation, fortsættes respiratorbehandlingen. Sammen med hjertets fortsatte funktion og blodcirkulationen sikrer den, at organerne ikke går til grunde. Uanset respiratorbehandlingen holder hjertet op med at slå efter få dage. Ved hjertedød begynder organerne straks at gå til grunde, fordi blodcirkulationen ophører.