Du er her: Forside Fakta Hjernedød Fra hjernedød til organdonor
Handlinger tilknyttet webside

Fra hjernedød til organdonor

Hvad sker der, fra det øjeblik et menneske kommer til skade, til mistanken om hjernedød opstår, og til man eventuelt kan operere de organer ud, der er givet tilladelse til?

For at organdonation og transplantation overhovedet kan komme på tale skal følgende forløb finde sted:

Hjerneblødning, fald eller ulykke
En person kommer ud for en ulykke, som forårsager skader på hjernen. Det er i de fleste tilfælde i forbindelse med hjerneblødning, fald eller en trafikulykke. Ambulancen kører patienten med fuld fart ind til hospitalet, mens ambulancefolkene prøver at redde patientens liv. På sygehuset sætter lægerne en respirator på patienten, der kan hjælpe med at holde vejrtrækningen i gang og med at få hjertet til at slå. Hvis patienten stadig er bevidstløs efter 6 timer, og patienten ikke kan trække vejret selv, begynder lægerne at overveje om der kan være tale om hjernedød, hvilket vil sige, at hjernen er så skadet, at den aldrig kan komme til at virke igen. Læs mere om hjernedød her.

Det bliver tjekket meget grundigt, om patienten er hjernedød. Lægerne laver blandt andet en scanning af hjernen, og desuden laver to forskellige læger med en times mellemrum en række test af patientens reflekser. Hvis patienten ikke reagerer på dette, så kan man være helt sikker på at personen er hjernedød. Læs mere om konstatering af hjernedød her.

Ja eller nej til organdonation? 
Patienten ligger nu i respirator, og det holder kroppen kunstigt og midlertidigt i gang, selvom patienten egentlig er død. Det betyder at kroppen stadig er varm, og brystkassen hæver og sænker sig, fordi respiratoren trækker vejret for patienten. Hvis patienten ikke lå i respirator, ville organerne straks begynde at gå til grunde. Men i respiratoren kan organerne fungere i 1-2 dage,  og i denne periode kan de derfor bruges til transplantation.

Når en patient bliver erklæret hjernedød, tjekker sygehuset først om den hjernedøde er registreret i Donorregistret, og om der i så fald er sagt ja eller nej til organdonation. Hvis den hjernedøde har tilmeldt sig og krydset af ved ”forbud”, så må organerne ikke bruges til transplantation, og den afdøde overlades til de pårørende.

Hvis den hjernedøde har sagt ja eller ikke har taget stilling til organdonation, så snakker sygehuset med de pårørende om organdonation. Hvis den hjernedøde ikke selv har taget stilling, hænger beslutningen på de pårørende, og de skal så beslutte, om den afdødes organer må gives til andre patienter ved hjælp af en transplantation.

Er organet ok?
Hvis de pårørende også giver tilladelse til organdonation, tager lægerne en masse prøver for at bestemme vævs- og blodtype og for at undersøge, om de enkelte organer er sunde og raske og dermed egnede til transplantation. Lægerne undersøger desuden om den hjernedøde har alvorlige sygdomme, fx cancer der har spredt sig, HIV eller Hepatitis, der gør at organerne ikke kan bruges til transplantation. Det er ikke så vigtigt om organerne kommer fra et ældre menneske, hvis bare personen har levet nogenlunde sundt, så organerne stadig er i fin form.

Hvis organerne bliver vurderet egnet til transplantation, opererer man dem ud af den hjernedøde, som jo stadig ligger i respirator, og ligger dem i en kølende væske. De forskellige organer skal bruges til forskellige patienter og helt op til 6 mennesker kan blive hjulpet af organerne fra én hjernedød. Efter organudtagningen bliver organerne kørt ud til de respektive transplantationscentre, hvor modtagerne allerede er i narkose og klar til at modtage organet, når det ankommer.

Transplantationen
Organtransplantationer tager lang tid og er hårdt arbejde for læger og sygeplejersker. En transplantation tager mellem 6 og 18 timer afhængig af, hvilket organ det drejer sig om, og hvor problemfrit hele transplantationen forløber. Den person, der har fået et nyt organ, skal resten af livet tage medicin, der forhindrer, at det nye organ bliver afstødt fra kroppen. Dette skyldes, at kroppen opfatter det nye organ som en fremmed organisme, og kroppens eget immunforsvar går derfor i forsvarsposition over for det nye organ, hvilket medfører at organet kan blive afstødt. Derfor skal den transplanterede tage medicin, der dæmper immunforsvaret og forhindrer afstødning. På den måde kan det nye organ fungere i 10, 20, 30 år eller mere.