Du kan komme med i en film
En ny dokumentar er på vej. Hvis du har været pårørende i forbindelse med organdonation eller transplantation, kan du måske være én af de medvirkende. Læs dokumentarist Anja Dalhoffs oplæg herunder og tag kontakt til hende. Hun er interesseret i mange forskellige vinkler og vil gerne høre fra dig.
Medvirkende søges til dokumentarfilm om pårørende og organ donation.
Her i løbet af efteråret skal jeg lave en dokumentarfilm om organdonation. Den skal handle om nogle af alle de mange myter og fordomme der knytter sig til emnet.
Den skal også beskrive de dilemmaer nære pårørende oplever, når de skal tage stilling til organdonation, lige netop i en kritisk og uendelig svær situation.
Usikkerhed og spørgsmål vil melde sig, hvis ikke man har taget stilling på forhånd ,eller snakket om sin stillingtagen med familien.
Derfor er filmens mål at få folk til at tage stilling og drøfte spørgsmålet med deres nærmeste.
Jeg er meget interesseret i at komme I kontakt med mennesker, der har gennemgået netop den situation.
Høre personlige historier og beretninger om dilemmaer og personlige erfaringer,og måske efter en snak og overvejelse deltage I filmen.
Håber der er nogle som vil dele disse historier med mig.
Henvendelse: Filminstruktør Anja Dalhoff
anja@danishdoc.dk
mobil : 27 36 87 91